Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
478
duede hverken til at beherske eller forsvare den; thi Raads-
Herrerne var alle graadige og for det Meste feige, Almuen inden
Voldene var ogsaa udmarvet og aldeles uskikket til at udgiøre
Kiernen af de store Hære, der udkrævedes til Verdens-Rigets
Forsvar mod Barbarerne, saa Konsten maatte nu komme Na
turen til Hjelp, ved at oprette en >staaendeArmee« [Hær] af
de Modigste i alle Landene, med den Anfører i Spidsen, som
»Lykken« for Øieblikket mest begunstigede, og han foreskrev
naturligviis indtil videre hele Verden Love, eller var Dictator
paa übestemt Tid. Saaledes maatte det Kolossalske T
y
ranni udvikle sig af Romer-Svøbet, nåar det skulde blive
varigt, og hertil gjorde Sylla det første Kæmpe-Skridt, ei ved
at antage en ny Titel, men ved at indføre Krigs-Styr og Krigs-
Ret, ved at give sine tre og tyve Legioner faste Éiendomme i
Italien og ved af titusinde raske Sla ver at skabe en ny Borger-
Klasse i Rom, de saakaldte »Cornelier;« thi vel var det kun
ufuldkomne Forsøg paa at danne en Kriger-Kaste og en
Liv-Vagt efter Tidens Leilighed*), men han gav dog paa en
meget praktisk Maade Ideen, som blot behøvede at udvikle sig,
for at vise Verden en Romersk Minerva, i fuld Rustning,
udsprunget af Jupiters Hjerne. Vi, som har seet Fransk
mændene saa mesterlig opføre den Romerske Tragedie paa
den store Krigs-Skueplads, kan prægtig forstaae det Hele,
og behøve blot at tænke «Engeland* borte, for i det Franske
Verdens-Rige at see et livagtigt Billede af det Romerske, skiøndt
Tiden viiste, det var kun et «Theater-Maleri,« der hverken
kunde taale at sees i Nærheden eller at aandes paa, nåar det
skulde glimre. Efterat have, som han kaldte det, renset baade
Rom og Raadet, ei blot med de fire og tyve Øxer, der hørde
til hans Værdighed, men ved utallige, som han med et Penne-
Strøg satte i Bevægelse : ved at giøre Folk i Tusind-Tal fredløse
og sætte en lille Priis paa deres Hoved, fristede Sylla for Re
sten «Lykke n,« som han for ramme Alvor havde forgudet, og
nedlagde Regleringen, men Alt hvad Lykken da endnu kunde
giøre for en saadan Vove-Hals, var at lade ham døe itide, og
uagtet Romerne ei noksom kunde beundre det Held, der fulgde
ham i Døden som i Livet, var Lykken dog tilsidst ikke større
end at Utøi aad ham op, hvad der var saameget mærkeligere,
som han under sin Dictatur, i en offenlig Tale til Folket, spaae
de [havde spaaet] hele Byen samme Skæbne. Man knurrede
*) Appians Borger-Krig I. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
