Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
484
Sylla. Nu derimod, da Marius havde brugt Slaver til at slaae
deres egen Herrer ihjel og Sylla paa een Gang havde gjort ti
tusinde Slaver (Cornelierne) til Romerske Borgere og deres
dræbte Herrers Arvinger, nu kunde et stort Oprør umuelig ude
blive, saa det kunde udbryde ved tusinde Anledninger; men
dog er den nærmeste Anledning mærkelig, thi det var den grue
lige Romer-Skik at oplære Slaver i Fægte-Konsten og holde dem
i Fængsel, til de, ved fornemme Lig-Begængelser og andre høi
tidelige Leiligheder, skulde kæmpe sammen paa Liv og Død til
Folkets Fornøielse. En af disse Gladiatorer, en Thraker ved
Navn Spartakos, brød nemlig ud med sine Stal-Brødre af
Fægte-Skolen i Capua, slog Leir paa Vesuv og fik snart et
saadant Tilløb, at han med Magt kunde skaffe sig de Vaaben,
han fattedes, og møde hele Krigs-Hære ; men med Sligt er det
naturligviis som med et ildsprudende Bjerg, der aldrig selv bli
ver til en Stad, hvormange Stæder det end ødelægger, og falder
sammen, nåar det er udbrændt *).
En anden Følge af den almindelige Stats-Opløsning, som
truede al Dannelse med Undergang, var Sø -Rø ve r i et, der vel
lige siden Begyndelsen af de Puniske Krige havde været i
Tiltagende, men var under den Pontiske, ved Mithridats
Hjelp, steget til saa frygtelig en Høide, at der mylrede paa Mid
del-Havet af Røver-Skibe, alle Kyster var usikkré og Mellem-
Handelen laae i sidste Aande-Dræt. Vel hyklede Sø-Røverne,
efter Plutarks Fortælling, dyb Ærbødighed for Romer-Navnet,
saa nåar de hørde, deres Fange var en Romer, bad de meget
om Forladelse og kappedes om at klæde ham paa, men dog lod
de ham dyrt betale sit Liv, eller de hængde en Trappe ud, nåar
de kom i rum Sø, ønskede ham Lykke paa Reisen til Rom og
bad ham meget høflig spadsere ned, ja, hjalp ham kraftig af
sted, hvis han nølede. Derfor blev nu Pompeius udnævnt til
Stor-Admiral, baade den Første og den Sidste af det Slags i
Rom, der gjorde sig fortjent af Menneske-Slægten og navnkun
dig i dens Historie, ved hvilken Leilighed det første Gang ret
viiste sig, baade at Romerne var hele den dannede Verdens
Herrer og at de havde Greb paa at tee sig derefter; thi hele
Middel-Havets Kyst, paa Ægypten nær, flere Mile op i Lan
det, sattes under Admiralens Befaling, tilligemed en Flaade paa
femhundrede Skibe, og paa et Fjerding-Aar rensede Pom
peius baade Havet og Kysterne fra Herkules Støtter til Mel
*) Appians Borger-Krig I. 116—20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
