Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
485
karths By. Det var især paa KretaogiKilikien, Sø-Røverne
havde deres Stabel-Pladser, men kun een Gang bød de Pom
peius Brodden til Søes, ellers var hans og Romernes Navn Nok
til at tvinge selv deres Bjerg-Fæstninger, især fordi han skaa
nede alle dem, der overgav sig og forplantede dem blot til Egne,
hvor de ikke var udsat for «Havets Fristelse.* At han imidler
tid ogsaa befolkede Dyrne, En af de gamle Achæer-Byer, som
laae øde, med Sø-Bøvere, var én besynderlig Undtagelse, som
vi, paa Grækenlands Vegne, maae tåge ham ilde op, men dog
tilgive ham, paa Grund af den Lettelse det har været for hele
Verden, at halvfemtsindstyve store Skibe med Kaabber-Snabel
og 20000 fangne Røvere, foruden alle de Barker og Skielmer,
der faldt i hans Undermænds Hænder, blev paa een Gang sat
ud af Fart og Nærings-Vei*).
Dette skedte i Slutningen af den 176de Olympiade (ved 70 f.
Ch.), og derpaa udnævnedes Pompeius strax til desuden at
være Feldt-Herre mod Mithridat og hans Sviger-SønTigran
i Armenien, som ikke endnu var rigtig undertvungne**).
Om dette virkelig var en Fornærmelse mod Lucul, der alt
havde slaaet Kongerne og var den første Romer som med en
Krigs-Hær gik over Euphrat og Tigris, det kan vi godt be
gribe, var et stort Spørgsmaal i sin Tid, da Enhver regnede sin
egen Fordeel til de umistelige Menneske-Rettigheder, men i
Verdens-Historien er slige Kiævlerier saa latterlige, at de i den
aldrig vilde blevet berørte, nåar vi ikke havde faaet Romerne
til Lære-Mestere i, hvad de selv ei havde mindste Forstand paa.
Da Universal-Historien [Verdenshistorien] imidlertid for Øie
blikket befinder sig i »Tugt-Huset,« nødes vi til at tåge lidt
Hensyn paa, hvad Man der kaldte Stats-Anliggender, og gaae
ind i den Syns-Maade, Æres-Medlemmerne af dette sluttede
Selskab havde for de store Verdens-Begivenheder.
Vi forlod Mithridat, da han kiøbde Fred af Sylla, men
denne Hæders-Mand havde naturligviis intet andet Begreb om
Fred end Vaaben-Stilstand, saa han fandt det overflødigt at give
Sort paa Hvidt for, hvad der fulgde af sig selv, nåar han stak
Sværdet i Skeden. Deraf fulgde imidlertid, at Tropperne der
blev i Asien ansaae sig fuldelig berettigede til at røve og plyn
dre hvor der var mest at hente, uden at bryde sig om Grændse-
Pæle, og da Mithridat saae, han slet ikke kunde faae, hvad han
kaldte Fred, og havde desuden slet intet imod en Krig, nåar
*) Plutarks Pompeius. Appians Mithridatiske Krig 91—96.
**) Appians Borgerkrig I. 111. Mithridatiske Krig 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
