Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
486
den kunde svare Regning, blev det ulykkelige Lille-Asien ved
at være en Tumle-Plads og et Rov for Krigs-Folket paa begge Si
der, uden at Man i Rom brød sig synderlig derom, saa at selv
Lu cu ls Tog var egenlig kun en Privat-Sag, hvorved han ven
tede at giøre sin Lykke, ligesom en Spanier ved at gaae til
Amerika eller enEngelsk-Mand ved at gaae til Ostindien.
Han gjorde den ogsaa virkelig, ved saaledes at plyndre Stæ
dernei Pontos og Armenien, at han kom hjem som en Mil
lionær og lærde Folk i Rom, hvad det var at leve paa en stor
Fod; thi denne Syl låner var endnu langt stivere i Græsken
end hans Herre og havde en anderledes fim Smag, saa han
stræbde at forbinde den Østerlandske Pragt og Overdaad med
hele den Græske Dannelse og giøre sit Huus paa een Gang til
en Samlings-Plads for Alt hvad der glimrede og smagde godt og
klædte kiønt*). \ denne Henseende er Lue ul, som havde et
prægtigt Bibliothek [Bogsamling] og var en stor Velynder af
lærde Folk, en ganske mærkelig Mand, men da han i Asien
havde ført Krigen, som han selv sagde, paa egen Regning og
Risico, saalænge til Tropperne, som slet ikke fandt deres Reg
ning derved, opsagde ham al Huldskab og Troskab, kan Man
dog virkelig ikke fortenke »Raadet« i, at de gav ham Pom
peius til Efter-Mand, som, hvordan han end ellers tænkde, dog
havde en videre Syns-Kreds og et høiere Maal for sin Ærgier
righed, end at skrabe Penge sammen og saa leve flot.
Mithridat har vi allerede lært at kiende som en Kryster,
og selv de der beundre ham mest: for de mange Sprog han
kunde tale, for de mange Nederlag og al den Edder og Forgift,
han kunde taale, maae dog bekiende, han var en Barbarisk
Tyran, der sloges helst og bedst med Værgeløse; men hans
Sviger-Søn Ti gran i Armenien, som kaldte sig «Kongernes Kon
ge,* skulle vi nu først stifte Bekiendtskab med. Paa Val-Plad
sen kunde det nemlig ikke skee, thi den løb han fra, førend Sla
get, skiøndt han stod i Hj ertet af sit eget Land med en uhyre Magt,
og havde kun en halvsnees tusind Romere under Lucul
imod sig; men saasnart Pompeius kommer paa hansGrænd
ser, lære vi at kiende ham, thi da gaar han uforferdet den første
Romer i Møde, der stod i Ry for Mildhed, kaster sig for hans Fød
der og rækker ham sin Krone. Det fandt Pompeius, var kiønt
gjort, reiste ham op, satte ham ved Siden ad sig og lod ham be
tale tusind Talenter for Skyggen afden Armeniske Krone, som han
*) Plutarks Lucullus. Appians Mithridatiske Krig 64—90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
