Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
495
Skuespilleren Jason fra Tralle tog da Hovedet og sagde, som
Bachantinden i Stykket, der kommer med Hovedet af Pentheus :
Hjorten, I see her,
Deilig Døden værd,
Bedte vi med Held
Paa det høie Fjeld!
Det Indfald blev naturligviis beklappet, men saa under Vexel-
Sangen:
Hvem var Bane-Manden?
Jeg, og ingen Anden;
fløi Pomaxæthres til og vilde snappe Hovedet fra Jason,
da han syndes, det var hans Ære for nær, at en Anden broutede
af hvad han havde gjort*). Det morede naturligviis Selskabet
dobbelt, og skiøndt det Hele ikke røber den fineste Smag, er
det dog allerede meer end Man skulde ventet, at Parther og
Armener fandt Smag i en Græsk Tragedie, og Alting passer
saa besynderlig, at Skæbnens poetiske Finger er umiskiendelig.
Baade medens dette skedte og henved en halvsnees Aar, tum
lede Julius Cæsar sig med Galler og Germaner, og det
var ikke blot Roms hele Opmærksomhed, han ved sine Be
drifter søgde at fengsle, det var aabenbar ogsaa Vores; thi han
beskrev det smukt udførlig selv, hvordan han af tre Millio
ner Mennesker han havde for sin Haand, slog den Ene ihjel
og tog den Anden til Fange **) ; men at han ikke døde af Kied
sommelighed mellem Barbarerne, kom dog aabenbar kun af,
at han havde en egen Hensigt med de Tropper han øvede, de
Penge han sankede og de Galler, han attettede, som vi ikke
kan dele med ham, og det er derfor naturligt, at vi helst springe
over det Hele. I Rom var det en anden Sag, thi der, hvor Man
ene kaldte den en rigtig Keiser (imperator), der havde slaaet
titusind Mennesker ihjel, maatte Cæsar, nåar han havde slagtet
en Million, i det mindste agtes værdig tilethundredaarigt
Keiser-Dømme, der ogsaa virkelig blev Slægten som opkaldtes
efter ham (den Juliske) til Deel; men vi, som ikke har mind
ste Grund til at give Keiseren meer end Keiserens er, maae lade
Cæsar i Gallien nøies med den Ære han nød i Rom og i
»den Latinske Skole.« Det er imidlertid ret mærkeligt at
Cæsar, ved at gaae over Rhinen og ved at giæste Britan
*) Plutarks Crassus.
**) Cæsars Galler-Krig. Plutarks Cæsar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
