Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
503
nåar de kunde tjene en sværmende Ungdom til Advarsel mod
de gamle Ræve, der lokke dem til Udaad med glimrende Bob
ler, og male dem gierne, blandt Andet, en «Brutus* paa fri
Haand, som det følgeværdigste Mønster i hele Verdens-Hi
storien.
Forvirringen i Rom efter det oprørende Snig-Mord maatte
være saameget større, som Raadet, med al sin Tilbøielighed
til at erklære Cæsar for en Tyran, alle hans Anordninger for
døde og magtesløse og hans Mordere for Statens Frelsere,
dog aabenbar selv, med Alt hvad der nu kaldtes Stat, var en
Skabning af ham, der ei kunde tilintetgiøre hans Værk, uden
selv at gaae til Grunde. Dette førde [bragte] Antonius dem
ogsaa virkelig til Gemyt [til at indsee], og da Cæsar, i den Agt
at giøre et stort Tog mod Partherne og vende tilbage gien
nem Schythien og Germanien, desaarsag havde udnævnt
alle dem der i fem Aar skulde beklæde de høieste Værdigheder,
vidste Antonius ypperlig at kiøle «Træ-Fædrenes* Repu
blikanisme, ved ganske tørt at forestille dem, det var en følge
lig Sag, at alle Disse maatte nedlægge deres Embeder og opgive
deres Udsigter, nåar Cæsars Regiering skulde erklæres for ulov
lig. Hermed afvæbnede han Raadet, som, efterat have bekræftet
alle Cæsars Anordninger, ei kunde frikiende end sige ophøie
men kun benaade hans Mordere, og hvordan Antonius, i
sin Lig-Tale over Cæsar, ophidsede Almuen, ved at pege vexel
viis paa hans Velgierninger og hans Saar, det skal Man helst
læse hos Shakspear, hvis Fremstilling er saameget mere
træffende, som den Romerske Veltalenhed hos Ingen af de Be
rømte var mere theatralsk end hos Antonius*). Følgen
blev da at Cæsars Mordere maatte see til at redde sig med
Flugten, og efterat have ravet til alle Sider, maatte Rom lade
sig styre af Antonius, Lepidusog Cæsars udkaarede Søn
Octavius, som aabnede deres Regiering med at giøre Cicero
og Alle, hvem de enten frygtede eller hadede, fredløse. Vel sam
lede Cassius og Brutus en talrig Krigs- Hær, hvormed de
leverede Antonius og Octavius et Slag ved Philip pi i Make
donien, men Ulykken var saa kiendelig over dem, at de først
af Alt tabde Besindigheden og dræbde sig selv i Fortvivlelse,
før der var anden Grund dertil end en ond Samvittighed**).
Hvad der gjorde Cæsars Lig-Begiængelse overordenlig glim
rende, var da ikke saameget, at hans Beundrere bygde et Tem-
*) Appians Borger-Krig 11. 119—48.
**) Plutarks Brutus og Antonius. Appians Borger-Krig 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
