Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
502
en Anden, men nu blev han staaende paa Halv-Veien, attak
kede sin Magts eneste Støtter, skabde et nyt Raad, der skulde
have Skyggen af al det Forriges Magt, og overlod det til Sam
mes Med-Lemmer, om de vilde sætte ham paa Thronen eller
lægge ham i Graven. Derom kunde de imidlertid ikke blive
enige, og C a s s i u s, som for ramme Alvor vilde det Værste, sei
rede lettelig over An to ni us, der vilde Alting kun for Løier!
Vel er nemlig den gustne Misundelse og skumle Blod-Tørst
langt fra at være enten opmuntrende eller tillokkende, men
begge Dele er det ædle Sværmeri hos aabne Unger-Svende, og
Cassius bemægtigede sig derfor klogelig sin Svoger, Syster-
Sønnen ad Cato, Marcus Brutus, som sværmede for sin Mor-
Broders strænge Retfærdighed og for «Platos Republik,* hvor
til uheldigviis endnu kom, at tjenstagtige Aander førde hans
Slægt-Register op til Roms første Borge-Mester, Junius
Brutus, som ikke alene fordrev Konge-Slægten, men lod
sine egne Sønner henrette fordi de viiste sig den hengivne.
Brutus havde vel været med ved Pharsal paa Pompeis
Side, fordi Cato sagde, det var den Bedste eller var dog af to
onde Ting den Mindste, men virksom Deel havde han ikke tåget
i Kampen, deels fordi han skyede Pompeius, som sin Faders
Bane-Mand, og deels fordi Pennen naturligviis passede langt
bedre i den ’«Platoniske Republikaners* Haand end
Sværdet, saa det Udtog af Polyb, han sad og ilede med endnu
Aftenen før Slaget ved Pharsal, har sikkert været mere værdt
end hans Bedrifter Dagen etter, hvorom Historien ogsaa tier,
uden forsaavidt Man hører, at da Cæsar stormede Leiren,
listede han sig ud ad en Bag-Port og undslap til La rissa,
hvorfra han strax skrev et kiønt Brev til Cæsar, som ikke
blot tog ham til Naade, men behandlede ham som en forloren
Søn, der trængde til at trøstes over sine Gienvordigheder. Des
uagtet tjende Brutus ikke blot Cassius til Lokke-Mad og
Skalke-Skjul under Forberedelserne, men blottede selv sin
Dolk mod Cæsar, som. da han saae Brutus iblandt Snig-
Morderne, tilhyllede sit Ansigt og lod sig taalmodig slagte
ved Pompeis Billed-Støtte, hvilken hans Smigrere havde om
styrtet men han selv reist op igien *). Dette er maaskee her for
megen Tale om etNidings-Værk, der næsten udelukkende
hører til Roms Historie, men paa en Tid, da Cassius har
mange Brødre, vilde langt større Udskeielser være forsvarlige,
*) Plutarks Cæsar og Brutus. Appians Borger-Krig 11. 111—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
