Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Augustus
515
Forfægter af den med hans eget og mange andre Sværd sønder
huggede Forfatning og Mæcenas derimod som en klarøiet
Stats-Mand, der vilde det Bedste, Omstændighederne tillod*);
mén saadanne hemmelige Efterretninger, som i Stilhed er ble
vet trehundrede Aar gamle, giør Man bedst i at springe over og,
i Mangel af Andet, nøies med det Skuds-Maal, en Samtidig har
givet dem. Ve Hei us Paterculus, lettelig den af alle de Romer
ske Skribenter [Skrivere], der havde mest Begreb omHistorie,
og vanskelig mindre sanddru, siger nemlig om Agrippa : han
var Tapperheden selv, mageløs modig, aarvaagen og utrættelig,
slog til uden Omsvøb og havde prægtig lært at lyde men kun
Een, thi imod alle Andre var han bydende tilgavns! Mæcenas
faaer derimod det Skuds-Maal, at nåar der var Fare paa Færde,
fandt Man ham lysvaagen paa sin Post og aldrig raadvild, men
at saasnart det paa nogen Maade lod sig giøre, laae han paa
den lade Side, kvindagtigere snart end Kvinder selv, hvorfor
August vel elskede ham lige høit men agtede ham mindre end
Agrippa**). Dog, skille de to Navne ad, kan Man sagtens, da
Horats har gjort Mæcenas til et universal-historisk [verdens
historisk] Navn paa alle dem, det smigrer uforskyldt at besyn
ges som «høie Velyndere af Konster ogVidenskaber,« og herved
mindes vi om, at Augusts Dage giennem mange Aarhundreder
har baaret Navn af «Literaturens og Smagens gyldne Tid,«
fordi det var i dem, ved Opmuntring af Mæcen og ham, at
blandt meget Andet, Virgils, Horatses, Ovids og Livii
Mester-Værker kom for Lyset. Hvorvidt nu denne Skole-Tradi
tion er Andet end en Gienlyd af Bomernes ækle Selv-Roes, det
hører vist nok ret egenlig til Skolens Historie; men da de
Latinske Bøger ved, giennem tre Aarhundreder, at pløies og
forgudes i alle de nye Folks Skoler, har havt en mageløs Ind
flydelse paa vor Betragtning af Alt, følgelig ogsaa af Folk og
Stat, kan vi, desværre, heller ikke her forbigaae dem med Taus
hed. Hvad Lov Livius og i det Hele de Romerske Historie-Skri
vere videnskabelig fortjene, har vi alt til Overflødighed seet der
af, at selv i Roms Historie er Grækerne vore Hjemmels-Mænd,
men hvad der især har virket fordærvelig, er at de Latinske
Mester-Stykker, paa «Satiren, Dulle og Drikke-Visen* nær, stod
selv i deres Hjem-Stavn, som en Etterligning af det Fremmede,
i Modsætning til Folke-Livet, og, som en dybt fordærvet,
*) Dion LII. I—4o.
**) Velleius 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
