Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerusalems Forstyrrelse
524
gjorde sig ingen Samvittighed af at udplyndre men satte en Ære
i at besmitte Helligdommen.
Vist nok kunde ingen Tyran have tilføiet Guddommen saa
stor en Fornærmelse eller Menneske-Slægten saa übodelig en
Skade, som Herodes den Store, hvis det var lykkedes ham at
myrde Chr ist us (Messias) i Svøbet og derved ret egenlig
kvæle Christendommen i Fødselen; men at det slog feil, er en
unægtelig Kiends-Gierning, og da først Messias var kom
met og havde udbasunet den ny Tid, som et Gylden-Aar for
hele Slægten, da var det, universal-historisk [verdenshistorisk]
betragtet, en Biting, hvad der siden timedes Jerusalems Tem
pel og den Mosaiske Stat*). At denne Jesus fra Nazareth
i Galilæa blev korsfestet under Pontius Pilatus, som i
Tibers ti sidste Aar var Lands-Høvding i Judæa, har de
Ch ri st ne altid selv bekiendt, men ogsaa lagt til, at han vid
underlig opstod den tredie Dag fra de Døde og foer saa til Him
mels**), og uden at paabyrde Stats-Historien som Kiends-Gier
ninger, hvad efter Sagens Natur kun kan være »Troes-Artik
-leri en Kirke, « er det dog sikkert nok, at Jesu Korsfestelse,
langt fra at giøre hans Navn Skam eller sætte hans Virksomhed
Grændser, netop blev Overgangen fra den gamle Tid til den
Ny, hvori Guddoms-Ære har fulgt hans Navn og ligesom en
ny Menneske-Slægt udviklet sig af hans Menigheds Skiød.
Uagtet derfor Jesu Ch ri sti Liv og Levnet for største Delen
hører til «Troens Hemmeligheder,« og hans Græske Levnets-
Beskrivelser (Evangelierne), hvormed en ny universal
historisk [verdenshistorisk] Literatur begynder, høre som et
mageløst Vidunder til Skolens Historie, saa er han dog aaben
bar ogsaa i Stats-Historien «den Eenbaarne,« der paa
een Gang menneskelig kroner det Ebraiske Folke-Liv og
guddommelig forvandler det til et Universal-Historisk [ver
denshistorisk], der endnu efter atten Aarhundreders Forløb
trindt iChristenheden drages med den Romerske Død, som
alt syndes enevældig før Han blev født. Skulde da end, som
Man har spaaet, det Christne Menneske- Kiøn uddøe i Dag
eller i Morgen, og var det mueligt, at der efter den Tid endnu
kunde være et «levende Øie* paa Jorden for Slægtens Levnets-
Løb, maatte det dog nødvendig dvæle forbauset ved Synet af
»det Ny« i alle Menneske-Aandens høie og værdige Retninger,
* Math. 2. Luk. 4. . „ „.
**) De Christnes Daabs-Pagt. Math. 27—28. Joh. 19—20. Luk. 23—24. Ap.
Gg. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
