Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middel-Alderen
Oplysning end det ved første Øiekast synes, thi vi behøve nu
ikke at kiende Stort til Menneske-Livet i forrige Tider, for strax
at kunne skiønne, at der virkelig fra Slægt til Slægt Ander en
Forandring Sted, der ligner den, vi spore hos os selv og alle
Enkelt-Mænd mellem Vuggen og Graven. Dette maa nemlig
blive klarere, jo længere Tiden rykker frem, og det er derfor
ikke [ingenlunde] noget Nyt at sammenligne Tids-Aldrene i Ver
dens-Historien med Omskiftelserne i Enkelt-Mandens Liv: de
ældste Tider nemlig med vor Barndom og Ungdom, Middel-
Alderen med vore Manddoms-Aar, og den nyere Tid med
Alderdommen; kun er Sammenligningen sædvanlig betragtet
som et blot poetisk Spil [kun som en Vittighed] , der ei kunde
giøre mindste Krav paa videnskabelig Gyldighed. Da vi imid
lertid Alle ere enige om, at Op lysningen i de sidste Tider
kiendelig er steget, saa vi i mange Henseender er kl og ere end
vore Fædre, saa indseer Man let, at enten maa Menneske-Na
turen i det Hele have udviklet sig i samme Orden, som i det
Enkelte, eller den maatte have udviklet sig i en Anden, da det
er klart, at stille, som Dyre-Naturen [Dyrelivet], har den ikke
staaet, hvor den ene Slægt blev klogere end den Anden. Kan
derfor Menneske-Naturen, som kun er virksom giennem lutter
Enkelte, uirfuelig udvikle sig efter andre Love, end den i alle
de Enkelte følger, saa kan vi forud være visse paa, saa langt
tilbage som Menneske-Historien gaacr, at spore en aandelig Ud
vikling af vor Natur [Art] i det Store, der paa det Nøieste sva
rer til den, vi i det Smaa kan erfare hos os selv.
Med Bette tale vi derfor om et stort Levnets-Løb afMen
neske-Slægten igiennem Aartusinder, da vi giennem Jø
dernes og de Christnes Skrifter kan stave os saalangt til
bage, og udfinde, hvilket Tidsrum det er, de gamle Græker og
Bo mere har beskrevet, og har nu mangen Enkelt-Mands
aandelige Levnets-Løb paa Jorden endt sig med den saligste
Vished om Udødelighed, da er det neppe for dristig en Formod
ning, at Menneske-Livet i Slægten vil slutte med en herlig Tri
umph [Seier] over Døden ! Da denne imidlertid maa udvikle
sig giennem Menneske-Naturens Forstand paa sig selv i sin
Heelhed, saa see vi her paa een Gang Historiens Vigtighed
ogVidenskabelighedens høie Bestemmelse, trøstes derved
lettelig over hvad Alderdoms-Skrøbelighed, der, tilligemed For
standen [Oplysningen], maatte være indtraadt i vor Tids-Alder,
og advares kraftig mod enhver Miskiendelse af det Menneske
lige under nogensomhelst Skikkelse, hvorved vi aabenbar kun
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
