Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middel-Alderen
544
fordunkle vor Indsigt, forsinke, og, saavidt det staaer til os, for
spilde Menneske-Naturens Triumph [Seier].
Naar vi nu fra dette Stade betragte Old-Tidens Historie,
<la har det ingen Nød, vi deri skulde miskiende Billedet af Slæg
tens phantasirige [aandfulde], men ogsaa lettroende, letsindige,
viltre og balstyrige Ungdom, men vel staae vi ved Old-Tidens
ulyksalige Slutning megen Fare for at miskiende Guddoms-
Præget i Menneske-Naturen. Den slutter nemlig med et Ver
dens-Rige, hvis herskende Folk ei kiender noget mere Gud
dommeligt end at undertvinge og undertrykke alle Andre, og
dog er dette Røver-Folk med Rette blevet herskende, da baade
Ebræer og Græker og alle de andre Folk, vi ved dem har
lært at kiende, aabenbar ødelagde sig selv, og frembragde en
Forvirring, hvorunder et ord en li gt Tyranni blev et nødven
digt Onde.
Heraf synes nemlig at følge, at hvordan det end har sig i det
Enkelte, er Mennesket dog i det Hele bedst tient med at blive
ved Jorden, og betragte sig selv som et fornuftigt Dyr, da der
enten ingen Guder er til, eller de misunde og knuse Menneske-
Naturen, hvor den vover at ligne dem og eftertragte Deel i
deres Frihed og Udødelighed. Vi skal imidlertid betænke, at
hvad der er galt for alle de Enkelte, umuelig kan være godt for
det Hele, og at Indlemmelsen af hele den dannede Verden i
Romer-Riget er ingenlunde en Fortsættelse, men en voldsom
Forkortelse af Slægtens Levnets-Løb, ligesom nåar en Unger-
Svend, for gientagne Forbrydelser, dømmes til evigt Slaveri, og
har hverken Kræfter, Mod eller Frihed [Rum] til mandig Virk
somhed, men gaacr som unaturlig Olding kun Graven og For
tvivielsen imøde. Herved stadfestes nemlig den Ebraiske
Anskuelse af Mennesket, som skabt i Guds Billede til
Udødelighed, men forført og faldet i Barndommen, uddrevet
af sit Paradis, og dømt som en Synder til Døde; thi deraf kan
vi paa den mest fyldestgjørende Maade forklare os hele Slæg
tens Ungdoms-Liv, saavel i de mange Folke-Færd, der udgik
fra Guds Ansigt [Aasyn], opgav Udødeligheden, slog Øinene til
Jorden og nedgravede sig med Flid i den, som hos de Faa, der
vel bevarede Mindet om deres høie Byrd og Lysten til Livets
Krone, men smigrede sig dog med falske Indbildninger, og til
satte Kræfterne i vilde Udsvævelser, til de faldt i Bøddelens
Hænder, som, trods al sin Lumpenhed, dog i dette Stykke var
den Guddommelige Retfærdigheds Tjener, og havde, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
