Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
565
Anskuelse, af Gud og Menneske og deres indbyrdes Forhold,
som levende forplanter sig med de Christne iKirke, Stat og
Skole. Dette lader sig saameget mindre nægte, som vi bestan
dig ved Siden see en Flok Jøder, blinde for Christus, som i
Synagogen forgiæves lede om Abrahams Velsignelse, Mo
ses Stav, Elias Kappe og Salomons Viisdom, medens det Alt
sammen lever paa de Christnes Læber og blomstrer og frugter
i deres Skiød !
Hvordan nu egenlig den mærkværdige, meer end to hundred
aarige, Krig mellem den Christne Kirke-Stat og de Ro
merske Tyranner udbrød, derom bar vi ingen udførlig Be
retning; thi Tacitus, her vor eneste Hjemmel, melder blot, at
Nero, for at neddæmpe Rygtet om hans Deel i Roms Ildebrand,
lod de Christne straffe som Mord-Brændere, saa de bleve
deels korsfestede, deels, indsvøbte i Dyre-Skind, sønderrevne
af Hunde, og deels, indviklede i brændbare Ting, brugte som
Fakler ved de natlige Folke-Forlystelser i Neros Haver*). Det
kunde imidlertid dog ei saa ganske være tilfældigviis, at Neros
høieste Grusomhed traf de Christne, og Tacitus anmærker
derfor ogsaa, at vel var de uskyldige i hvad Man straffede dem
for, men kunde ellers som »Fiender ad detMe nneskelige
Kiøn« fortjene hvad det skulde være, og valgdes kun af Nero
til at bære Skylden, fordi deres Nidingsskab havde gjort dem
almindelig forhadte. Da Romerens Mening hermed nu ingen
lunde kan være, at de Christne havde gjort dem skyldige i an
dre borgerlige Forbrydelser, som Loven satte Døds-Straf
paa, men kun at deres Aand og Tænke-Maade var ægte Romere
en Vederstyggelighed, saa har han vist angivet den sande Aar
sag til Krigen, der ikke blot forklarer dens Begyndelse men og
saa dens Fortsættelse under Keisere, som, efter Romernes Dom,
i alle andre Henseender var det Modsatte af Nero.
Ved første Øiekast, nemlig, synes vel Intet urimeligere end
Christen-Forfølgelserne i Romer-Riget; thi Roms Tempel var
jo et Pantheon, der skulde have Rum til alle Guder, og vel var
Freds-Aanden, der saa øiensynlig besjælede det ny Folk,
den Romerske Krigs-Aand aldeles modsat; men Romerne
havde jo altid ønsket, at deres Fiender vilde elske Fred over
alle Ting og lade sig taalmodig træde paa Nakken, og Roms ene
vældige Tyranner maatte jo gierne givet Aar af deres Alder for
at faae alle deres Undersaatter saa spagfærdige som de Christne.
*) Taciti Aarbøger [H. Annaler]. XV. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
