Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
564
og at det var lykkedes i Jesus, den store Lære-Mester, som
blev, hvad Sokrates knap drømde om, Guds elskelige Søn,
forsonede Himlen med Jorden, fornyede Samfundet mellem Gud
og Mennesket, blev Opstandelsens Første-Grøde, og Veiviseren
til de Levendes Land, som kun behøvede troende at betragtes
og efterlignes for at hæve hele Menneske-Slægten til sin Herlig
hed ! Kun det lod sig tænke, og Maa de n hvorpaa Guddoms-
Manden aabenbaredes og kan frelse Slægten, altsaa Christen
dommensVæsen, kan da altid være et Tvistens Æble paa
Jorden, i det Nogle paastaae, det gik og gaaer Altsammen na
turlig til, medens Andre forklare det overnaturlig; men
den Ebraiske Anskuelses Rigtighed, Christi Guddom
og hans Magt til at opvække aandelig Døde, de hvile urokkelig
paa Christendommens bekiendte Virkninger i Verden, der nød
vendig maae have havt en saadan Aarsag, da de ellers var ude
blevet. Vist nok har Mængden af de Christne, baade Lærde og
Læge, til alle Tider paastaaet, at ethvert Forsøg paa at forklare
Christendommen naturlig var det Samme som at fornægte
den, da Jesus vel havde en Moder, men ingen Fader paa
Jorden, og Gienfødelsen i Daaben er den eneste Optagel
se i hans Samfund, men det er et Kirke-Historisk Spørgs
maal, som ei vedkommer os her, og Stats-Historien lader
sig ikke aftrætte, at overalt, hvor man tilegnede sig den Ebrai
ske Anskuelse og troede paa Jesus Christus, som Guddoms-Man
den, i hvem al Spaadom opfyldtes og Mennesket forligtes med
Gud, der skedte, trods al anden Forskiellighed i Opfattelsen,
en aandig Opreisning. Til Lykke giør den Kirkelige Strid,
som kun er vigtig for Enkelt-Manden i hans egen Salig
heds-Sag, heller ikke mindste Forskiel paa den historiske J Be
tragtning af Christendommen! thi hvordan Christendommen
end virkede, har Folkenes Vilkaar dog 2 i det Store gjort en
mærkelig Forskiel, og det Ebraiske Folke-Liv bliver os lige
vigtigt, enten det tjende til at udvikle begge Christi Forældre
eller kun hans Moder. Christus-Riget, som det dannede
sig frit af Begyndelsen, er ligefuldt den MosaiskeKirk e-S tat
i forklaret Skikkelse, og den Christelige Lære-Stand lige
kiendelig en ny Skole af Jødernes Skrift-Kloge, der lægger
Ebræernes Hellige Skrift til Grund, og forklarer den blot paa
en ny Maade, efter Christi Levnets-Løb og hans Apostlers An
viisning, saa under alle Forudsætninger er det Ebræernes
1 H. >videnskabelige (opr. >statshistoriske«). 2 H. tilføjer: «aabenbar*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
