Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
572
Kløgt opmanes deraf, da vinder det Hele en forbausende Klar
hed; thi ligesom Hiint minder os om det gamle Karthago me d
sine i de Kabiriske Mysterier indvi ede Raads-Herrer, og Dette
om Ægyptens Trold-Karle og Hieroglypher, saaledes op
dage vi, at det var ikke Christus-Riget, men Bispe-Riget
i Vesten og de Lærdes Republik i Østen, der under De
cius tabde Slaget og lærde at elske den Rolighed, som Verden
giver. Saasnart nemlig Bisp erne hist, og de Skrift-Kloge
her, gjorde sig selv til Christi Statholdere med uindskræn
ket Fuldmagt, da var Rigets Monarkisk-Demokratiske Forfat
ning forvandlet til et reent [etslags] Aristokrati, der kun lev
nede Christus Konge-N avnet og kunde umuelig besjæles af
Hans Aand, da Aanden netop [selv] er Hans Statholder, og
maatte afsætte sig selv for at sætte Andre i sit Sted. Hvor stor
en Ære det da end er for Christendommen, at den, selv
misbrugt og misforstaaet, gav Tanke-Gangen en langt meer aan
dig Retning og Skrifterne om Gud og Menneske et langt dybere
Indhold, end noget Hedenskab mægtede, saa hørde dog Chri
stenheden, deelt mellem Bisper og Professorer, i Borgerlig
Henseende til de Dødes Bige, hvis Indbyggere Bispe-Stav
og Pen umuelig kunde levende forene eller begeistre for Fæ
drene-Landet, der nu ikke længer var de Levendes Land
men Kirke-Gaardene med Martyr-Grave. Hvorledes nu Be
ligjons-Frihedeniet halvt Aarhundrede maatte virke, hvor
mange Tusinde deri Hjerte-Tiden maatte strømme til det
Christne Samfund, med de store Løfter om Sy nds-Fo ria dei
se og Salighed, og med de stærke Vidnesbyrd om Guddom
meligt Pant, og hvor magelig Bisper og Professorer maatte giøre
Himmel-Veien, for selv, mens de vendte den Byggen, at staae
som de der gik i Spidsen, det hører egenlig Kirke-Historien
til at udvikle, men maa dog ogsaa her berøres, for at vise, hvor
naturligt det gik til, at Christus-Riget borgerlig tabde sig i
Roms Slaveri. Behøver dette imidlertid Bekræftelse, da er Bi
skop Euseb fra Constantins Dage det umistænkeligste Vidne,
nåar han bekiender, at under Freden brændte de, der gik for
Hyrder, af Had mod hinanden, og gav i Herske- Syge Ver
dens Høvdinger ei det mindste efter, saa det var intet Under at
ogsaa Herren ryggede Pagten, nedbrød Murene, sløifede Fæst
nings-Værkerne, gjorde Sværdet unyttigt og var ikke med sit
Folk i Striden, men tog Aar fra dets Alder og gav detSkiændsel
i Tilgift*).
*) Euseb. VIII. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
