Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
574
klet ian var nemlig for enSneesAar siden (284) blevet udraabt
til Keiser af en Krigshær, paa en Tid, da der var Oprør alleveg
ne og Grændserne hærgedes af Barbarer, og han betragtede nu
aabenbar hele Riget blot som en »Krigs-Skueplads«, han
som klog General maatte stræbe at spille Mester paa og drage
Fordeel af, det længste mueligt. At undertrykke Oprørene og be
feste Grændserne, var altsaa hans fornemste Sag [første Om
sorg], og da han ei selv kunde være allevegne, og lykkelige Tje
nere er Tyrannens farligste Fiender, saa tog han sig strax en
Medhjelper [Medkejser], endnu raaere end han var selv, og
de valgde sig igien hver enKeiserling (Cæsar), der fik sin
Deel af Byttet og havde Kronen i Vente. Paa denne Maade lykke
des det ogsaa virkelig Diokletianei blot i hele tyve Aar, som var
en Keiser-Evighed, at bære Kronen, men ogsaa at sikkre Grænd
serne og kvæle alle Oprør, men jo bedre Fred de barbariske
Keisere vandt og holdt med hinanden, desbedre Stunder og
desmere Dristighed havde de naturligviis til at plage Indbyg
gerne, og Alting kom nu for Alvor paa Krigs-Fod : Retten, som
dog hidtil havde været pleiet til daglig Brug, sad nu udelukken
de i Spyd-Stagen, og hele Riget behandledes som et fiendtligt
Land, de seierrige Generaler tænkde snart paa at forlade, og ud
sugede da paa alle muelige Maader, deels for at leve flot og
dog sanke Skatte, og deels for at holde Krigs-Folket i Virksom
hed og god Lune. Diokletian selv var gierrig tilgavns, og
havde desuden stor Lyst til at bygge op og rive ned, hvortil han
behøvede meget, da han havde opslaaet sin Bopæl i Niko mé
di en og vilde have den ligesaa smuk som Bom*). Hans Med-
Broder, MaximianusHerculius, havde vel ikke den Orm, men
han satte sin eneste Glæde iLiderlighed, og traadte deri som
al Ret, saa al Anstændighed under Fødder, og dog kaldte Man
deres Dage gyldne, da Man oplevede Gal er s, som ogsaa var
Drive-Hjulet i Raseriet mod de Christne. Dette Uhyre, hvis
Moder Ro mula var født paa hin Side Donau, og hvis Ær
gierrighed det var at kaldes, som Romulus, en Søn af Mars,
var En af Keiserlingerne, gift med Diokletians Daatter Va
le r ia, og førde sig taalelig op, saalænge Keiserne var i deres
Kraft; men da de begyndte at ældes, kastede han Masken, piin
de Diokletian til at forfølge de Christne, og nødte saa snart
baade ham og Maximian til at nedlægge Regleringen. De
Christne skal han have svoret Undergang, fordi Spaamændene,
*) Bogen om Forfølgernes Endeligt (de mortibus persecutomm) mellem
Lactantses Skrifter, Kap. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
