- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
631

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hunner og Gother
631
Rom, saa hvad der før hedd Romer-Rige kom til at hedde
Goth-Land og Keiser August blev glemt over Kong Adulf,
men siden fandt jeg, at Gotherne var altfor balstyrige, og de
Romerske Love for [altfor] gode til at aflægges, og nu sætter jeg
derfor min Ære i med den Gothiske Kraft at bøde paa den Ro
merske Skrøbelighed og vinde Navn ei af Rigets Ødelægger
men af dets Opreiser*). Istedenfor da at Syd-Boerne have ud
skreget Gother som Vandaler for Fiender ad Riget med dets
Konster og Videnskaber, burde de takke dem for Alt hvad der
reddedes, og komme ihu, at ligesom det var under den store
Ost-Gothers Vinger BoethiusogCassiodor udklækkedes til
videnskabelige Orakler i Vesten, saaledes var det ikke blot i
Spanien den hellige I sidor (Hispalensis) opstod, men han var
selv paa Møderne-Side en Gothe, og i hans Encyklopedi
fra det Syvende Aarhundrede maa Man vel sige, den gamle
Dannelses Levninger i Vesten balsameredes, for at dyrkes som
Reliqvier til Reformationen.
Som Nord-Boer pege vi imidlertid heller paa de Gothiske
Reliqvier, vi efter Reformationen har opdaget i Danmark
[og Tydskland], i England og paa Island, da de baade kan
og skal tjene til at give alle Historiens Dyrkere en værdig og
levende Forestilling om det Kæmpe-Kuld, som Helte-Livet og
dermed baade Poesi og Historie skylder sin virkelige Gienfø
delse! Foruden Digtene om D ide rik af Bern, i hvem Tyd
skerne søgde at sammentrænge den Gothiske Helte-Daad,
har vi nemlig et stort Old-Sagn om Stærk-Odder, Stor-
Værks Søn, baade Kæmpe og Skjald, barnefødt i Esthland,
mens Gotherne boede der, og skiøndt det, ved først at skrives
op i det Tolvte Aarhundrede, naturligviis har tabt meget baade
i Fylde og Runding, er det dog kiendeligt nok, at Man i Norden,
begeistret af Gothernes Bedrifter baade ude og hjemme, har
villet sammentrænge dem i den trehundredaarige Kæmpes
Levnets-Løb, som fra Først [af] havde sex Arme men mistede
de Fire ved at brydes med Thor**).
Fremdeles har vi et Angel- Sachsisk Digt fra det Syven
de eller Ottende Aarhundrede, som i alle Maader maa kaldes
et »Gothisk Helte-Digt«, thi deels er det langt mere lagt an
paa et Vædde-Løb med det Græske end paa en Efter-Ligning
deraf, og deels er Helten, Bjovulf, ikke blot en Gothe, men
med sintredivemands Styrke saa at sige Kæmpe-Folket i
*) Orosii Historiske Kirke-Værn VII. 43.
**) Saxos Danmarks Krønike 6te, 7de og Bde Bog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free