Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
tu gals Historie at see en [Slags] Fortsættelse af den Gothi
ske, da vil Forestillingen om Kæmpe-Folkets Vigtighed og
Virksomhed hverken være mat eller taaget, om Man end aldrig
skulde opdage mere| skriftligt Efterladenskab af Gotherne end
det Lidet vi alt kiende. Da Man imidlertid nylig ei blot har
fundet mange flere Brud-Stykker af den Gothiske Bibel, end
der fandtes i Upsals-Bogen med Sølv-Stil (Codex argenteus),
men ogsaa en Gothisk Afhandling, turde maaskee ogsaa nogle
Gothiske Viser engang komme for Dagen og lære os bedre at
kiende Navn paa Folkets gamle Helte end Gothe-Krønikens
Latinske Afskrivere, der synes at have villet hevnet sig aandelig
paa dem ved bogstavelig at slaae dem ihjel. Jo flere virkelige
Mindes-Mærker af Gotherne, Man opdager, desbedre vil Man
forstaae Stærkodder-Viserne, og jo Færre Man opdager, des
kiærere vil Man faae denne skurrende men dybe Efter-Klang
af et æventyrligt Kæmpe-Liv giennem tre Aarhundreder (400
—700) hvoraf Oldingen [Stærkodderen], med en dunkel Brøde
paa sit Hoved, omsider selv blev kied, og kiøbde sig for sine
Blod-Penge, det frygtelig røde Guid, en Bane-Mand!
Byzantiner og Araber.
Det Fjerde og Femte Aarhundrede, mellem Ermanriks
Fødsel og Thjodriks Død, er aabenbar Gothernes Tid ; men
i det Sjette Aarhundrede stræber Byzants med Held at giøre
sig til Middel-Punkten i den dannede Verden, og i det Syvende
fordunkle Araberne alle andre Folk, hvad unægtelig kun
aabnede det Borgerlige Selskab bedrøvelige Udsigter; thi
selv om Man vilde forgude Mahomed i Kirken og Byzan
tinerne i Skolen, nødtes Man dog til at beklende, at hverken
gav Byzantinernes Stats-Klogskab Borger-Livet en Skik
kelse, Menneske-Aanden skulde glædes ved, ikke heller opret
tede Islamismen en Høi-Skole, hvor Aanden mødte Andet
end Spot og Miskiendelse. Da vi imidlertid for længe siden er
trøstede over disse Ting i Stater af Nordisk Byrd og ved Høi-
Skoler af Christelig Rod, er det fornøieligt at betragte de over
vundne Hindringer, som, langt fra at kunne standse, maatte
selv befordre [fremme] den store Udvikling.
633
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
