Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
663
havt gode Forgiængere, og Karthagos Ødelægger Hassan
Ben Naman var i det Mindste en flink Med-Arbeider. Denne
Hassan og hans Eftermand, Musa Ben Nasir, var det, som
paa Overgangen fra det Syvende til det Ott ende Aarhun
drede fuldendte Nord-Afrikas Erobring og hævede Ara be r-
Byen Kairvan (i det gamle Kyrenes Nabolag) til Landets
Hoved-Stad*).
Hvor meget lettere Musa og hans Forløber Tank slåp til
Spanien, har vi i Vest-Gothernes Historie allerede seet, og
at der i denne Afkrog af Kaliphatet snart (755) reiste sig et selv
stændig Rige under Abd er ah man Ben Moaviah, en Ommia
de, der lykkelig undgik det store Blod-Bad, hvormed Prophe
tens Slægt omsider hævnede sig paa Ab u S o p h i a n s, det kunde
siden tidsnok i Forbigaaende meldes, men Musel-Mændene i
Spanien (sædvanlig kaldt Moh r er) fik en egen Historie, som
kræver Opmærksomhed. Her traf nemlig Mahomeds Tilhæn
gere Folk for sig, der i Grunden var stærkere end de, og som
ikke blot tilbad Christus, men troede virkelig paa ham, saa
her fandt Islamismen, saavelsom Pest-Vinden (Samum) fra
Arabiens Ørk, sine Grændser, og der opstod en Vexel-Virk
ning mellem de Østerlandske og de Nordiske Udflyttere,
der nødvendig maatte være æventyrlig, og bidrog ikke lidet
til at give Ridder-Tiden det Fantastiske Sving og den Roman
tiske Dunkelhed.
Da Araberne ved deres Ankomst til Spanien endnu var i
deres Raahed, og Spanierne ved Undertvingelsen tabde om
end ikke al deres Dannelse, saa dog for en Tid baade Modet
og Midlerne til at skrive Historie, veed vi kun Lidt om deres
indbyrdes Forhold og Kamp i de første Aarhundreder, og vil
kun bemærke, at den »Pelagio« som fra det Tolvte Aarhun
dredes Spanske Krøniker er smuttet ind i alle vore Haand-
Bøger, som Mærkes-Manden mod de Vantroe, er Spanie
ren Isido r fra Badaioz ligesaa übekiendt som Araberne,
og ventelig myntet paa fri Haand af den Ba leg eller Belg, de
Alle kiende, som en Anfører for de Ægyptiske Tropper i Nord-
Afrika, der flygtede fra Berberne over til Spanien og gjorde
der meget Ustyr**).
En af de tyve Emirer, der i mindre end 40 Aar fortrængde
*) Cardonnes Historie af Afrika og Spanien under Araberne I. 9-55. Gib-
bon K. 51. _ . . »
**) Isidors Aarbog. Condes Spansk-Arabiske Historie (hos Butschmann)
1.98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
