Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
664
hinanden i det ulykkelige Land, som Arabiske, Syriske og
Ægyptiske Røvere sloges om, nemlig Abderahman Ben
Abdalla har derimod faaet et Navn i Verdens-Historien, ved at
falde ind i Frankrig og blive liggende der, skiøndt Ara
berne kalde hans Nederlag kun lidet mod det, hans Formand
Alsama leed ved Toulouse 721*).
Hvad nuAbderahmans berømte Tog angaaer, da skylde
vel de Frankiske Krøniker Hertug Eudo i Aqvitanien for at
have været en Forræder, men af Overensstemmelsen mellem
I sidor og Araberne see vi, det var meget mere Musel-Man
den Othman Ben Neza (Isidors Muneza) der havde forbundet
sig med de Christne og ægtet Hertug Eu dos deilige Daatter.
Denne Skam-Plet paa det blanke A 1 far uk 1 (Mahomeds Skjold)
skyndte Abderahman sig at afvaske med Munezas Blod,
og sendte den Franske Skiønhed, som Musel-Manden havde
elsket høiere end sit Liv, til Kaliphen Hixem Alvalids Fruer-
Bur**). Derpaa slog Emiren Hertug Eudo tilbage (732), træng
de rask frem og stod just paa Nippet at bemægtige sig Tours
med alle den hellige Martins Skatte, da Karl Martel, hvem
Araberne kalde Kong Ka Ido, stillede sig i Gabet med Franker-
Hæren, og beholdt ikke blot, efter et haardnakket Slag, Val-
Pladsen med Emirens Lig, men satte saaledes Skræk i de Van
troe, at de om Natten flygtede fra deres Leir og tabde Lysten
til at gaae over A lb orta (Pyrenæerne) og brydes med Afrank.
At der i dette Slag faldt Muselmænd i hundredtusind Tal, er
for Resten saa langt fra, at Man godt seer, det var kun Mod,
de manglede, til næste Dag igien at bestorme de Christnes
Fylking, som Isidor derfor ikke ueffen ligner ved «Nordiske
lisbj erge«, der kiølede godt den Arab iske Brynde.
Med dette Stor-Værk træde unægtelig Frankerne ind paa
den store Skue-Plads, som Christenhedens Lande-Værn,
og minde os om at sige Øste r- Leden Farvel indtil videre,
hvad vi da ogsaa gierne giør, saa kort som mueligt.
Det var Haschemiten Asefah, Ætmand af Prophetens
Far- Broder A 1 Abb as, der styrtede Ommiaderne (750), hans
Eftermand Al Man sur grundede det berømte Bagdad, der
blev Abbasidernes Hoved-Stad, og ved Slutningen af det
Ottende Aarhundrede gjorde Har un Al Baschid en vis Op-
*) Conde I. 70.
**) Isidors Aarbog. Conde I. 81—90.
1 ff. »Alfatuk*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
