Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
670
hjemlede, var dog unægtelig kun Billinger af det Store, han
gjorde paa hele sin Tids-Alder*).
Imellem Frankerne forvildedes imidlertid, efter deres egen
Bekiendelse, den ny Orden meget snart, og endnu før kom
Longobarderne til Italien, hvor de foer frem som vilde
Hedninger og forstyrrede selv Klostret paa Monte-Cassino
(586), saa Munke-Faderen var dog i Grunden blevet sønneløs,
hvis ikke et Aars-Tid før hans Død Gregor den Store var
kommet til Verden og havde, langt meer ved at træde i hans
Spor end ved at skrive hans Lov-Tale, sikkret ham en varig og
velsignet Ihukommelse.
Dengang nemlig Benediktinerne maatte rømme Marken
for Longobarderne, tyede de til Rom, som vel ikke meer
var Verdens Hoved-Stad, men dog Sædet for Apostlernes Efter
mand og for den høieste Dannelse, der end fandtes i Vester-
Leden, og i denne mærkværdige By, som vi aldrig giennem
Middel-Alderen kan tabe af Sigte, traf de den store Beundrer af
Munke-Faderen, høivelbaaren, rig og æret, og derhos, efter Ti
dens Leilighed, udmærket lærd og veltalende. Den gode Mod
tagelse, Benediktinerne fandt i Bom, hvor de længe dvælde i
det saakaldte Lateranske Kloster, maa da vist for en stor
Deel tilskrives Gregor, ligesom det sikkert var Omgangen med
Benedikts Discipler, der havde bestemt denne rige Romerske
Prætor [(Overdommer)] til at slaae sig fra Verden, giøre sit
Huus til et Kloster, hvori han selv blev Munk, grunde sex Klo
stre paa Sicilien og uddele Resten af sit Gods iblandt de Fat
tige. G reg or var imidlertid snart kommet ud af Munke-Livet,
for som Pavelig Gesandt at gaae til Konstantinopel, og da
den store Landfar-Sot, efter en farlig Oversvømmelse af
Tiberen, hjemsøgde Rom (omt. 589), blev Gregor eenstemmig
valgt til Biskop, efter Pelagius, der selv var et af de første
Offere for Lande-Plagen**).
Hvorlidet denne Stilling var efter Gregors Sind, bevidner
ikke blot hans Vægring og hyppige Klager over de mange verds
lige Forretninger, der laae til den Bomerske Bispestol, men især
hans kort tilforn mislykkede Forsøg paa at gaae som Missionær
til Britannien og [at] omvende de hedenske Angel-Sach
ser; men da han ogsaa som Biskop i Rom erhvervede sig Hæ
ders-Navnet: Angel-Sachsernes Kirke-Fader, maae vi
*) Gregor den Stores Samtale (Dialoger) 11. Cassino-Krøniken I. 1.
**) Gregor den Stores Levnet af Paulus og af Johannes Diaconus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
