Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
675
sin Lykke og forkortede selv sine Dage. Da steg Asbrand, en
Ven af Huset, men landsforviist for sin Troskab mod Bert
hard s umyndige Sønne-Søn, og hans Søn Lodbrand (Luit
prand) førde næsten i en heel Menneske-Alder (711—43) Spiret
med Æren, medens Araberne tog Spanien, men fandt, til
deels ogsaa ved hans [Lodbrands] Forbund med Karl Ham
mer, deres Grændse i Frankerig*).
I Lodbrands Dage var det, de Isauriske Keisere, ved at
bestorme Billederne, ret egenlig fegtede med Skygger og mistede
derved, iblandt Andet, næsten al deres Magt og Indflydelse i
Italien. De Bomerske Biskopper tog nemlig Billederne i For
svar, og da de Byzantinske Tyranner vilde giøre dem til Mar
tyrer for det, benyttede Gregor den Anden og den Tredie
(715—41) Folke-Troen og andre gunstige Omstændigheder til
at giøre baade sig og Rom uafhængige. At Exarchatet derved
blev en Stad mindre, havde vel i sig selv ikke stort at betyde,
men at Byzantinerne fik Apostlernes Eftermand imod sig,
som hidtil havde været deres bedste Støtte i Vester-Leden, det
spaaede Exarchatets Undergang, der ogsaa alt under Lodbrand
øiensynlig nærmede sig og paafulgde under hans Eftermænd
Rakke og Astulv**).
Disse to Brødre var Sønner af Hertug Pemme iFriuli,og
havde nær bragt Bisperne i Bom til at fortryde deres Opstand
mod Byzantinerne; thi det var haarde Halse, og for Astulv
især var ingen Ting hellig, men til Roms og hele Verdens Lykke
havde Frankrig nu i Karolingerne faaet en Herre-Slægt,
der, uden at være enten nøisom eller blødsøden, dog havde En
deel tilovers for Kirken og fandt det derhos meget bekvemt,
som den hellige Faders Vaaben-Dragere, at udvide deres Herre
dømme syden for Alperne***).
Hermed vender Historien sig da 1 til Frankerne, som i det
Ot ten de Aarhundrede naaede at foreskrive hardtad alle de be
kiendte Folk i Vester-Leden Love, men dog maae vi endnu en
gang i Forbigaaende standse ved Klostret paa Monte Cassino,
thi det blev i Aarhundredets Løb, under Gregor den Tredie,
opbygt paa Ny, og inden dets hellige Mure træffe vi ikke blot
*) Longobarder-Krøniken V. 33. VI. 1. 17—22. 35. 46. 50. 53. 58.
**) Sammest. VI. 49. Kedrens Byzantinske Aarbog. Gibbon XLIX.
***) Cassino-Krøniken I. 9.
1 ff. »da Historien sig«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
