Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
676
Longobarder-Kongen Rakke og Franke-Drotten Karloman,
der godvillig ombyttede Purpur-Kaaben med Munke-Kappen,
men ogsaa næsten alle vore historiske Ledsagere*). Navn
lig møde vi der Povel Varnefredsøn, hvis Longobarder-
Krønike, som, desværre, slutter med Lodbrand, ei blot er
den Eneste, vi har, men vel den Ypperste af alle 1 Middel-Alde
rens Latinske Krøniker, livlig, klar og, saavidt mueligt, ud
strakt til hele Christenheden. Denne Hæders-Mand var selv en
Longobard, hvis Tip-Oldefader indvandrede med Alfvin og
nedsatte sig i Fri uli, hvorfra hans Sønner vel blev ført i Fan
genskab af Avarerne, men En af dem fandt dog Vei tilbage
over Bjergene og blev Stam-Fader til vor Povel: [der var]
Haand-Skriver hos den sidste Longobarder-Konge, De si de
ri us, og [var] denne sin gamle Herre for tro til at tjene den Ny
tiltakke, skiøndt den Ny var Karl den Store. Denne Herre,
som fattede Mistanke til ham, sparede imidlertid Skriverens
Hænder for hans Hoveds og Hovedet for Hændernes Skyld, og
skiøndt Povel siden flygtede fra sit Forviisnings-Sted (de Ter
miliske Øer) til Benevent, hvor hans gamle Herres Daatter
var gift med Hertugen, saa sendte Keiser Karl ham dog en
meget venlig Hilsen, da han omsider slog sig fra Verden og le
vede for Himlen i Klostret paa Monte Cassino**).
I det vi nu vende os til Fran k e r n e, hvem deres Saga-Mand,
Øm eller Høm (Aimo), i det Tiende Aarhundrede, lader ned
stamme fra Trojanerne, maae vi lade det staae ved sit Værd,
om de var af Tydsk eller Nordisk Herkomst, og blot be
mærke, at deres Herre-Slægt kaldtes Merovinger, og sagdes
at nedstamme fra en Havmand, saa det vel egenlig burde
hedde: Mere-Vikinger o: Sø-Haner***). Mellem en heel Deel
Høvdinger af denne »haarfagre« Slægt var Herredømmet deelt,
indtil Hilderiks Søn Ludvig 2 (Chlodvig), i Slutningen af
det Femte og Begyndelsen af det Sjette Aarhundrede (481—
511), ved at udrydde hele sin Slægt, blev den eneste M er o ving.
Denne Ludvig var det, som fra Nord-Ost brød ind i Gal
lien, efter det Vestlige Riges Opløsning, tog Soissons, med
hvad dertil hørde, fra Romeren Syagrius, og stræbde at skille
saavel Visi-Gother som Burgunder ved deres Deel af Byt-
*) Cassino-Krøniken I. 4—B.
**) Longobarder-Krøniken IV. 39. Cassino-Krøniken I. 17.
***) Alberik Munks Aarbog under 420.
12. Udg. »hører til de ypperste af« 2 ff. sLodvig*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
