Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
680
kalder dem »de Langhaarede*, fordi de har ligesom Svine-
Børster langs ned ad Ryggen, og Man seer dem aldrig uden ved
Mai-Gildet, hvor de tilbedes af Folket; for Resten æder og drik
ker de kun som Umælende, medens Huus-Hovmesteren
regierer baade over dem og deres Rige*). Denne mageløse
Stald-Fonng begyndte allerede med Lotter eller Lodver den
Andens Søn, Dagobert, og nåar Historie-Skriverne beklage,
at de ikke engang kan hitte Rede i Raden af alle disse Lang
haarede, end sige i deres Slægt-Register, da synes de at glemme,
at i Historien kan Talen ligesaalidt være om som for de
Umælende.
Vi maae da holde os til Huus-Hovmesterne (majores
domus) eller Rigs-Drosterne, og mellem dem møde vi da
ogsaa strax Karolingerne, men hele det Sy vende Aarhun
drede maae vi dog springe over, for selv om dem at høre No
get, der er værdt at forfelle. Vel hedder det nemlig i Forbigaa
ende, at det var Karl den Stores Stam-Fædre, Biskop Arnulf i
Metz og en vis Pi pm, Karlomans Søn, der stod i Spidsen for
Stormændene paa Øster-Siden (i Austrasien), da de gjorde
Forbund med Lotter mod Brynhild, og at de gav saavel ham
som Dagobert mange gode Baad; men da de samme Konger,
saavidt vi veed, ei gjorde Andet end Ondt, maae vi lade Raade
nes Godhed staae ved sit Værd, som meget tvivlsom og heel
übetydelig. Den anden Pipin, Asgisels Søn, som skal have
været Arnulfs Sønne-Søn, veed vi nok, opsvang sig til Herre
baade øster og vesterpaa, og sloges rask med Baire r, Friser
og Andre, som ei vilde lystre; men hvad han sloges for meer
end sin egen Fornøielse, og om han vilde Andet med Magten
end have og holde den, det veed vi ikke ; saa han er kun blevet
os mærkværdig ved sin Søn: Karl Hammer (Martel), i hvem
den ny Herre-Stamme begyndte at udfolde sig.
Hvad der gjorde Karl Hammer udødelig var nu vel hans
berømte Seier over Araberne ved Tours (732), eller rettere
hans langvarige, seierrige Kamp med dem om Languedoc,
hvorved Pyrenæerne blev Christenhedens faste Skie 1-
Stene; men Seiren vilde dog hverken æret ham eller gavnet
Christenheden, hvis der ikke i Gallien med det Samme var
begyndt en bedre Tingenes Orden, end der [det] i de to Mero
vingiske Aarhundreder nogensinde tegnede til.
Det er nemlig, som en berømt Historie-Skriver (Sismondi)
*) Kedrens Byzantinske Aarbog under Leo Isaurers syvende Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
