Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
682
godt Rygstyd; men allerede hans Eftermand, Gregor den Tre
die, der aldeles rev sig løs fra Keiseren, kunde dog ikke for
liges med Kong Lodbrand, og da han klagede til Karl Ham
mer over den Longobardiske Ugudelighed, gjorde Lodbrand
Forbund med Byzantineren for at tugte ham tilgavns. Gregors
sidste Brev til Karl er derfor ligesaameget en Beklagelse over
Franke-Drottens Lunkenhed, som over Fiendens Grumhed,
men Man seer dog godt at Hjelp fra den Kant er hans sidste
Haab, som han ingenlunde har opgivet*), og Karl vidste nok,
det var hverken hans gode Ven Lodbrands Mening at skaffe
Byzantineren Rom igien, eller at forgribe sig paa det Apostoli
ske Sæde, saa det var kun Gregor selv han vilde tugte for
hans Ledtog med de opsætsige Hertuger i Spolet og Bene
vent. Saasnart derfor Gregor var død, ret mærkeligt, samme
Aar som Karl og Leo, (741), forligde Lodbrand sig strax
med hans Eftermand Zacharias, en Græker af Herkomst
[Byrd], flin og smidig, som, uden at støde enten Longobarder
eller Byzantiner, gjorde sig Karl Hammers Søn, Pi pin den
Lille, uendelig forbundet, ved et Orakel-Svar, der satte den re
gierendeßigs-Drost paa Thronen og puttede Skygge-Kongen
Hilderik den Tredie i et Kloster (752)**). Den ene Artighed er
den Anden værd, saa det var ikke meer end billigt, at den ny
Konge, af Guds og Sanct Peders Naade, tog sig kraftig af
det Apostoliske Sæde, som varden bedste Støtte forhans Throne,
og det gjordes nu høilig behov; thi neppe var Zacharias død,
før Longobarder-Kongen Astulv stod for Porten, og han hav
de 1, som det synes, ikke mindste Begreb om, at Rom var mere
hellig endßavenna, eller at Man havde mere Grund til at skaane
Biskoppen der, end andre rige, vaabenløse Folk. Den ny Pave,
Stephan den Tredie, ydmygede sig kun forgiæves for Longo
barden, men gik nu selv over Alperne for at bønfalde den
allerchristeligste Konge og, efter i Paris høitidelig at have sal
vet baade Pi pin og hans Sønner, vendte han tilbage med en
Franke-Hær som snart nødte Astulv til at give Kiøb. Pipin
lod sig imidlertid, trods alle Stephans Advarsler, afspise med
tomme Løfter, og aldrig saasnart var Franke-Hæren borte, før
Astulv gjorde Anstalt til at beleire Rom, uden at Stephan
*) Barons Aarbøger under A. 739 og 40.
**) Sammest. A. 742 og 52.
1 ff. »og havde, <
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
