Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
690
blikket, men efter hvad den førde til i Tidens Længde. Det
var Følelsens Tid, og hvem der da vil skabe 1 Livet efter Bø
gerne, miskiender aldeles Hjertets Bettigheder, men hvem der slet
ikke da vil lade sig optugte til Boglig Konst, bliver heller aldrig
nogen lærd Mand, saa Keiser Karl stræbde snarere at drage
formegen end forliden øiebliklig Nytte af Bøger og Bænke
[Skolebænke]. Om han maaskee virkelig, som der staaer i hans
Viser, var opdraget mellem Araberne i Languedoc, og havde
der, tilligemed Fordom mod al Billed-Dyrkelse, og for et dyg
tigt Sværd-Slags Kraft til Salighed,. indsuget 2 lidt Overtro paa
Skole-Støvet, eller om det Altsammen laae i hans egenTydsk-
Frankiske Natur, maae vi lade uafgjort, og kun bemærke,
at Historien synes han at have overseet, saa det var intet
Under, han i Skolen maatte nøies med Aarbøger og Lov
taler til sit historiske Efter- Mæle. Dette var imidlertid den
gamle Skade i Romer-Skolen, saa indgroet, at Tiden har
viist, den lader sig kun helbrede ved et dristigt Snit, som La
tinen kalder sit Bane-Saar.
At Karl, skiøndt han gierne vilde være klog paa Himmelens
Løb, dog ingenlunde giorde sig til Nar paa Jorden, kan vi vel
ganske sikkert slutte af de Riger og det Rygte, han vandt, men
dog kan det nok lønne Umagen at læse den Lap, Man har af
en Gaards-Ret for hans Ride-Fogeder, thi ved at see, hvordan
han har sine Tanker allevegne: i Haven og i Hønse-Huset,
ligesaavelsom i Stalden og paa Marken, overbevises vi om, det
var hans Agt, ligesaavel i hele det daglige Liv, som i Kirken,
Skolen og Paladset, at skruphøvle sine Franker og omhyggelig
bevare alle Levninger af Fortidens Dannelse*). Dertil hørde,
som vi see, Gulerødder og Pestinakker, ligesaavel som Roser
og Lilier, Æbler, Pærer, Kirsebær og Blommer, og hvordan
Keiseren selv fik Smag paa »detßøde« i den fede Ost, som han
tog for Bust og skar af, har Man en artig Fortælling om i Munke-
Krøniken fra St. Gallen, der blandt Andet erindrer 3 om, det og
saa i denne Henseende var hos »Geistligheden«, Man maatte
søge Levningerne af Fortidens Viisdom.
Denne Herre var det nu, som første Jule- Dag, Aar 800,
blev kronet til Keiser i Rom af Pave Leo den Tredie, en Høi
tid, der dengang gjorde langt mere Opsigt i Verden, end vi nu
vel kan forestille os; thi hidindtil havde ikke blot Keiserne i By
zants betragtet sig selv som Vester- Ledens retmæssige Over-
*) Det saakaldte capitularium de villis hos Bouquet T. V.
1 ff. »gestalte«. 2 ff. »havde indsuget*. 8 ff. »minder«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
