Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
10
selv], taaler Sammenligning med den Græske, men blev Moder
til Sønner og Døttre: den Engelske, den Tydske og Nordens
Trillinger, der samlede danne en Bog-Samling, hvormed den
Alexandrinske skulde have ondt ved at maale sig. Før vi
imidlertid tale mere herom, maae vi nødvendig melde Chri
stendommens Indførelse paa Øen; thi vilde Man end fra
kiende den al Moder-Ret til den nyfødte Hav-Dronning, var
Kirken dog her aabenbar den store Jorde-Moder og Foster-Mo
der, uden hvem hun enten var blevet kvalt i Fødselen eller van
skabt i Svøbet.
Efter Bedas Sigende var nu Christendommen indført i
Britannien under Mark Aurel, men i Bedas Tid tænkde
Man sig en Folke-Daab som et Øiebliks Sag, og det veed vi
dog, den ingenlunde var i det Andet Aarhundrede, saa, skiøndt
Christendommen godt endnu tidligere kan have naaet Britan
nien, har det dog først været under Konstantin, selv uden
tvivl født i York, den blev almindelig antaget, og det endda
sagtens kun mellem de egenlige Britter og deres Frænder i
Irland. Det Eneste, den gamle Kirke-Historie melder om det
BrittiskeSogn, er i alt Fald, at der komPelagius fra, som
i Begyndelsen af det Femte Aarhundrede gjorde Opstyr med
sine Lov-Taler over Menneske-Naturen [den fordærvede Men
neskenatur] og dens eget Stor-Værk i Salighedens Sag. Dette
synes vel at danne en synderlig Modsætning til Bangor-Mun
kens Straffe-Præken, men det er dog i Grunden ganske rime
ligt, at hvem der pukker paa Dyden, kiender den kun slet, og
hvem der høilig forundrer sig over gode Gierninger, maa finde
dem svære at øve *. Paa den anden Side er det ogsaa ganske i
sin Orden, at Britterne, hos hvem Pelagius skal have fun
det meget Bifald, ingen Uleilighed gjorde sig med Angel-Sach
sernes Omvendelse; thi deels troer Man selv ikke synderlig
paa Christus [Frelseren], nåar Man tvivler om, hvorvidt
Man trænger til ham, og deels er aabenbar Menneske-Naturens
Fald og Opreisning Sjælen i den M osaisk-Christelige
Anskuelse, saa nåar Man tager dem bort, slaaer Man den ihjel,
og det gaaer naturligviis med Christendommen som med Alt
hvad der drager Aande, at efter Døden forplanter den sig ikke.
Om da ogsaa Britterne, for, om mueligt, at indpræke deres
Fiender den >Sagtmodighed og Ydmyghed af Hjertet«, de selv
12. Udg. : ». . . rimeligt, at hvor man søger Vindruer paa Tjøme og Figen paa
Tidsler, der finder man mindst af begge Dele ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
