Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
41
bliver det 1 endnu et Spørgsmaal, om Byzantinerne fø rend
Kors-Togene bekvemmede sig til at erkiende en Keiser i Ve
ster-Leden.
Den Græske Prindsesse, som her blev Keiserinde, ved at ægte
Ottos Søn med Adelheid, hedd for Resten Theophane
ligesom hendes Moder, og hendes Søn, Otto den Tredie, teg
nede til at ville træde i sin store Far-Faders Fodspor; men han
døde ung og ugift, saa i Begyndelsen af det Ellevte Aarhun
drede uddøde baade detMakedoniske og Sachsiske Keiser-
Huus. Kun forgiæves prøvede det Sidste paa at opstaae i Otto
den Tredies Næst-Sødskendebarn, Henrik af Bayern; thi
hvad enten Man kalder ham »den Halte« eller »den Hellige«,
haltede det dog øiensynlig til begge Sider med hans Keiserlig
hed, og han døde barnløs 1024, uden at Man i de 50 Aar efter
Otto den Stores Død havde seet Meer paa Thronen end hans
Kæmpe-Skygge.
Indfredningen af Tydskland, Samlingen paa Italien og
Lige-Vægten med By z ants var altsaa Frugten af den første
Ottos Menneske-Alder paa Thronen (936—73), og vel har Tyd
skernes Lov-Taler over ham sædvanlig den samme Lyde som
Ditmers af Merseburg, nåar han siger: da kom Guld-Al
deren, thi da fandt vi i Sachsen den første Søl v - Aar e, saa
bærer han dog i Stats-Historien med Rette Navn afden store
Sachser og fandt hverken blandt Schwaber eller Øster
rigere sin Ligemand, end sige Mere. At for Resten den om
talte Søl v-A are, i Forbindelse med den Sikkerhed, Ottos
seierrige Vaaben, og den store Opmuntring, hans Konge-Breve
gav Kirker, Klostre og Stæder, har bidraget mærkelig til at
fremme Handel og Vandel og al fredelig Virksomhed, [det] føl
ger af sig selv, og Magdeburg, som var hans kiære Edithes
Yndlings-Sted 2, maa især takke ham for sin Opkomst. For sin
Gudsfrygt og Gavmildhed mod Geistligheden, har han vel, i
senere Tider, som forsvor begge Dele, hørt ilde ; men uden at
kunne indlade os paa, hvorvidt han i den anden Verden hø
stede de Frugter deraf, han sagtens ventede, havde dog baade
han og hele Tydskland aabenbar saamegen Fordeel deraf i
Denne [Verden], at i det Mindste hans Landsmænd og Lov
talere burde høilig prise ham derfor. Hvad Deel han ellers tog
i Menneske-Aandens Bedrifter, har Aarbøgerne vel ikke opteg
1 H. ». . . Aarhundrede, men da han ikke har et Ord om Giftermaalet og alle
Gesandtskaberne, er det« 2 H. »Yndlings-Stad [?]*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
