Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
43
lertid noksom beviist dens Übrugbarhed, saa nu seer Man hel
ler, nåar galt skal være, Historie-Skriveren saa blindt indtaget
for sin Tro og sit Land, at han derudenfor kun finder Helvede
og Barbariet. Dog, hvor taaleligt for Læseren end Dette kan
være, i Folke-Historien, nåar kun Skriverens Tro og Land baa
de er værd at ændse og virkelig opflamme ham, saa bliver det
i Verdens-Historien dog næsten utaaleligt, og er i alt Fald
ærgerligt, da Man, ved at ville have alle Folk og Tider støbt i
een og samme Form, selv den Bedste, aabenbar er uenig med
Skaberen og Forsynet og kan da umuelig enten fremme
eller forklare den mangfoldige Udvikling af Menneske-Livet,
Man saa aldeles miskiender. Her, som allevegne i vore Dage,
er da gode Raad dyre, thi der gives kun Eet, som Man nødig
vil følge, nemlig at indgaae et mindeligt Forlig paa billige Vil
kaar. Om derfor ogsaa Læseren mener, at den fuldkomne
Historie-Skriver vilde, saa at sige, have alle Religjoner og finde
sig hjemme allevegne, hvor det gik nogenlunde menneske
lig til, maa han dog betænke, at den fuldkomne Skriver,
der desuden kun vilde passe til den fuldkomne Læser, er
endnu ikke født, og bliver det aldrig, hvis Man ikke, indtil vi
dere, i dette Stykke af Livet, som i alle Andre, tager til Takke
med det Ufuldkomne, saa Man maa være glad, nåar Man under
Læsningen af en Verdens-Historie sporer Øie for Himlens Bil
lede i alle de Vande, hvori den paa nogen Maade kan speile
sig, og Deeltagelse i alt Menneskeligt, om Man end seer, der er
kun eet Punkt [een Plet], hvor Himmel og Jord ret mødes for
Skriverens Øie og kun een Skikkelse af Menneske-Livet, han
inderlig elsker. Til Giengiæld maa Skriveren, om han end tæn
ker, alle rigtig oplyste Mennesker maatte indsee, at hansTro
var den rette og hans Folk det bedste, dog komme ihu, at
saalænge han skriver for at fremme Oplysningen, forudsætter
han selv, den er, i det Mindste hos hans Læsere, endnu ufuld
stændig, og at hvem der, uden selv at være en Gud, vil troes
blindt, arbeider kun slet paa rigtig Oplysning. Medens han der
for med Rette tager sig den Frihed at være baade sin Tro og
sin Kiærlighed bekiendt, nåar Talen er om deres Gienstand,
maa han dog hverken ved Haarene trække dem ind, hvor de In
tet har at giøre, eller stræbe at udpine den Bekræftelse paa deres
Ypperlighed, kun Frem-Tiden eller maaskee først Evigheden
kan give, af For-Tid og Sam-Tid 1. Fordringen er billig, thi kan
1 2. Udg. seller stræbe af Fortid og Samtid at udpine d. B. p. d. Y., som k. F. e,
m. f. E. k. g.<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
