Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
54
er her vor bedste Hjemmel og han forfeller, at da Ærke-Biskop
Unne af Bremen, den Første der traadte i sine Formænd
Ansgars og Rimberts priselige Fod-Spor, kom til Kong
Gorm, fandt han vel den gamle Knast übøielig, men fandt der
imod aabne Øren hos Sønnen Harald, der vel ikke selv lod
sig døbe, men hjalp dog gierne med til Christendommens Ud
bredelse. Unne, siger Adam videre, døde paa den[-ne] Reise,
ovre i Sverrig, samme Aar som Henrik Fugle-Fænger (936);
og tolv Aar derefter var det, Keiser Otto hærgede Jy lian d
lige op til Otte-Sund ved Li mfjorden og sloges paa Hjemveien
med Kong Harald, som maatte flygte til sine Skibe, og for
ligde sig derpaa i Mindelighed med Keiseren, ved hvilke Leilig
hed baade han og hans Søn blev døbt, og Sønnen blev kaldt op
efter Keiseren, saa han kom til at hedde Sven- Otto*).
Dette er ogsaa Alt hvad Saxo veed, og nåar Islænderne
udførlig fortælle om Striden ved Danne-Virke, hvor Hå
kon Jarl fra Norge kæmpede drabelig med paa Haralds og
Olav Trygge søn paa Keiserens Side, da maae de have sam
menblandet dette Tog med et langt Senere under Otto den An
den, hvem Kong Harald ogsaa overlevede, thi han regjerede,
efter Adams Regning, fulde halvtredsindsty ve Aar**).
At der i denne Tid (omtrent 936-86) maa i Danmark og hele
Norden være foregaaet mange mærkelige Ting, tillade de Is
landske Sagaer os saameget mindre at tvivle om, som Adam
af Bremen selv peger paa, at Harald baade virkede til Chri
stendommens Udbredelse i alle tre Nordiske Riger, udvidede
sit Herredømme i Norge og England, og gav saavel de Dan
ske som Friserne Love, der endnu gjaldt i Sven Æstrid
søns Tid***). Om den Rolle, Jubel-Kongen spillede under
Nordens Omskabelse, er derimod Adam langt fra at stemme
med Islænderne ; thi han giør en Helt og en Helgen af ham,
medens han i deres [Islændernes] Øine var baade en Usling og
et Afskum ; men da de selv fortælle os, der for en af hans Fo
geders Udyd mod en strandet Islands-Farer, blev paa offen
lig Foranstaltning gjort en lang Nid -Vi se om ham paa Øen,
med en Næse for hvert Næs, og de Islandske Old-Sagn gierne
er gjort efter Viserne, [saa] er deres Stemme langt fra at være
*) Adams Kirke-Historie I. 51. 11. 2.
rie*il ?93V Tryggesøns Saga (i Heimskringle) K. 24-29. Adams Kirke-Histo-
***) Adams Kirke-Historie 11. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
