Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
53
at i Harald Blaatans Dage lod Man nok i Danmark Chri
stus giælde for Gud, men meende dog, de gamle Guder var de
stærkeste*), eller hos Saxo, at endnu paa Sven Tveskiægs
gamle Dage, da han omvendte sig og vilde overtale Sællands
far ene til det Samme, vilde de dog ikke give Slip paa Fædrene-
Troen, førend Hof-Præsten [Pope] med Jern-Byrd beviste
Christendommens Ægthed**).
Hvad nu Forholdet til Sachserne angaaer, da er Krigene
med dem En af de Strænge, der idelig slaaes paa i vore Old-
Sagn,ogTve-Kampen, Uffe hin Spage bestod paa Eider-Hol
men med Sachse-Kongens Søn og hans Stal-Broder, er En af
Perlerne i dem. Henrik Fugle-Fænger er ogsaa aabenbar
meent med Keiseren, [som] Sven Aagesøn forfeller, fik Lyst
til Gorm den Gamles deilige Dronning Thyre Dannebod,
men blev kiønt narret, da Thyre holdt ham op med Snak, til
hun fikDanne-Virke (Dannis-Volden) x ferdig, og lod ham
saa staae for den med en lang Næse***), og bliver Man end heraf
ikke klogere paa Henriks Tog, saa seer Man dog, de Danske
fandt dem selv for svage til at gaae Sachserne paa Klingen, og
mindes om, hvor «Danmark, deiligst Vang og Vænge, lukt med
Bølgen blaa«, har altid havt sit ømme Sted, det taalde ikke godt
at røres paa. Danne-Virke, som de saakaldte Einar sAa r
bøger lader reise sig i Karl den Stores Tid, er derfor vist
endnu ældre, men paa saadanne Giærder brydes immer Gab,
der trænge til at lukkes, saa Dronning Thyre kan dertil godt
have havt al sin Snildhed nødig.
Da nu Thyre Dannebod, efter alle Sagn, var en Christen
Frue, der havde sin Nød med sin Hosbond, den gamle Hedning,
ja, giøres af Islænderne, for Kortheds Skyld, til Daatter af
den Harald Klak, der for et hundrede Aar siden blev døbt i
Maints, saa er det ganske rimeligt, som Wittekind og Dit
mer sige, at Gorms og hendes Søn Harald Blaatan vaklede
mellem Hedenskab og Christendom, og da vaklende Folk staae
aldrig fast, er Keiser Ottos Seier over ham aldeles i sin Orden.
Adam af Bremen, som i det Ellevte Aarhundrede skrev
Nordens Kirke-Historie og fik Endeel at vide af Knud
den Stores Syster-Søn, Kong Sven Æstridsøn i Danmark,
*) Wittekinds Sachse-Krønike 3die Bog.
**) Saxos Danmarks-Krønike 10de Bog.
***) Sven Aagesøns Udtog K. 3.
1 2. Udg. «(Danevolden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
