Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
112
ville eller Ponthieu, som indtil videre satte ham i Bolt og Jern.
I denne Våande, siger Man, hittede Harald paa det snilde
Raad at skikke Bud til Hertug Vilhelm, at han var sendt i et
vigtigt Ærende fra Kong Edvard til ham, men [var] standset
paa Halv-Veien af Utysket i Ponthieu, hvis Kløer han derfor
bad Hertugen udrive ham af. Det skedte, Harald smigrede
Vilhelm med Haabet om Englands Krone, og Vilhelm
tog Sagen alvorlig, saa Harald maatte sværge ham til at ind
rømme ham Dover, og gjøre alt Sit til at fremme hans Thron-
Bestigelse, hvorimod Vilhelm lovede ham sin Daatter og til
sikkrede ham alle hans Forleninger*).
Slutningen bliver da, at Vilhelm havde et Slags Krav paa
Haralds Bistand, men ikke mere Ret til Englands Krone, end
Staal-Handsken kunde give ham, da Harald, som han siden
meget rigtig sagde, ei raadte for at give bort, hvad han ikke selv
eiede, og da hans Normanniske Kiæreste ei skal have op
levet det kritiske Øieblik, trøstede Harald sig vel med, at nåar
Barnet er dødt, er Fadderskabet ude **).
Dog, mod Spydstage-Retten giælde Ord-Sprog ligesaalidt som
Mands Villie eller Lands Lov, og saasnart Hertug Viihelm
hørde, at H ara Id havde besteget Thronen (Helligtrekonger-Dag
1066), spurgde han hverken, om det var med Kong Edvards
Minde eller med Folkets Villie, men han rustede sig af alle
Kræfter, fik ikke mindre end 50,000 Mand paa Benene og af
Paven (Alexander den 2den) et indviet Kors-Bannerat føre
i Striden***). Med hvad Ret »Hans Hellighed« kunde er
klære det Normanniske Indfald i England for et «Kors-
Tog,« det bliver hans Sag, men at han gjorde det, maae vi
lægge Mærke til, thi det gav Vilhelm i Millioners Øine Ret til
den Engelske Krone, og hvad der bevægede Apostlernes
Eftermand dertil, var aabenbar paa den ene Side, at den Ro
merske Kirke ei, siden de første Karolinger, havde fundet
lydigere Sønner end de Normanniske Hertuger, og paa
den Anden, at England, der fra Gregor den Stores Dage
stod i et eget [vist barnligt] Forhold til den Romerske Stol,
havde under Godvins Sønner gjort sig opsætsig. Vel siger
nemlig Sachse-Krøniken om den Normanniske Ærke-
Bisp Robert, som maatte rømme Landet for Godvin og hans
*) Vilhelms Englands-Krønike 11. (hos Savile) S. 93.
**) Sammest. 111. S. 99.
***) Vilhelm af Poitiers (hos Duchesne) S. 197. Barons Kirke-Bøger under
A. 1066.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
