Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
151
i Grunden slet ikke maale sig med, men maa enten slavisk
underkaste sig eller skye som en Pest og mane fra sig. Ligesom
imidlertid Kors-Togene lærde Syd -Boerne, at hvad de
havde gruet for, var kun magtesløse Skygger, saaledes vil det
tilsvarende Stor-Værk, vi endnu skylde Menneske-Slæg
ten, og Kæmpe-Roden, hvoraf vi randt, lære Nord-Boerne
det Samme, men det Første, der udkræves til et nyt Stor-Værk,
er en levende Forestilling derom og Lyst dertil, begge lige ufor
enelige med Miskiendelse af Fortidens Under-Værker og deres
vældige Skabere [Mærkesmænd]. Mod Barbari og Tyranni,
Menneske-Aandens og det Borgerlige Selskabs afsagte Fiender,
gaves der i Middel-Alderen, i det Mindste syden for Elben,
ingen anden Begeistring 1 end den for Kirken og Christen
heden, og hvad der i en Tids-Alder er den stærkeste Drive-
Fjer til ædel Daad og gavnlig Virksomhed i det Hele, maa i
Staten og dens Historie findes og kaldes al Ære værd, hvor
megen Ulæmpe end deraf i det Enkelte kan være foranlediget,
og hvormange Indvendinger der end med Rette, enten i Kirken
eller i Skolen og deres Historie, kan giøres mod Begeistringens
Kilde, dens Ægthed og reent aandelige Værd. At Ny a ars-Ti
den ikke deler denne Begeistring, har den klart nok beviist, og
eftergjort Begeistring [Kiærlighed] er afgjort Usselhed, men, som
Vid[en]skabs-Tid, maa den nødvendig lade det Store og
Gavnlige under alle Skikkelser vederfares Ret, før dens eien
dommelige Begeistring for »Frihed og Oplysning«, der desuden
slet ikke er mere lydesløs endJMiddel-Alderens, kan frembringe
noget Stort og Gavnligt, der lader sig sammenligne med,
hvad vi har al vor Frihed og Oplysning at takke, og vanære
os kun selv 2 ved at nedsætte. Vi kværsi dd en de Nordboer,
som trængde mindst til Kirke-Riget og havde derfor mest Ulei
lighed deraf, tog ogsaa mindst Deel i Kors-Togene og fristes der
ved til at vurdere dem lavt; men da Reformationen har lært
os, hvor nemt Pave-Aaget lod sig afkaste, nåar Man ikke behø
vede det, og da netop vor ringe Deeltagelse i Kors-Togene viser,
det var ingen tvungen Sag, maatte vi dog ganske have tabt den
Historiske Takt, der saa hæderlig udmærker vore Fædre,
hvis vi vilde vise netop dem af Middel-Alderens udvandrede
Kæmper, som stilede høiest og gavnede mest, til Nastrond
og Hel, istedenfor til Valhald, hvor djærve Modstandere vel
1 2. Udg. her og i det flg.: »Opglødniiig« for » Begeistring*. 2 2. Udg. «og hvad
vi kun vanære os selv«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
