Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
150
Billighed, som er den almindelige Menneske-Ret i ind
byrdes Forhold, der endnu mindre af en Tids-Alder end af
Enkelt-Manden kan trædes under Fødder, uden at udæske den
strænge Giengiældelses-Ret, der tøver tit, men udebliver
aldrig. Vore Latinske og Tydske Skole-Mestere har nu vel
givet os det Huus-Raad, i Dødens Arme at foragte Efter-
Slægtens Dom, men deels seer Man let, det, med denne Tanke-
Gang, er aldeles ufornuftigt at spilde sin Tid paa Dom over
de Døde, og deels er det en stor Forraadelse for levende Folk
at giøre »Pagt med Døden og Forbund med Hel«, thi de slut
tes aldrig saa forsigtig, at jo Livet derved gaacr i Løbet og Daa
den ophører. Ønske vi derfor, at Nogen skal begeistres af [gløde
for] voreYndlings-Tanker, om fælles Bedste og Menneske-
Held, til en kraftig Virksomhed, der aldrig kan finde Sted uden
store Opoffrelser og Voven af Alt for Øieblikket, da maae vi
hverken lære hinanden at foragte Efter-Slægtens Dom, eller
give Efter-Slægten det slette Exempel at sværte og håane de
hedenfarne Ædlinger, blot fordi det var, hvad det maatte være,
deres og ei vor Tids-Alders Yndlings-Tanker, de glødede,
kæmpede og opoffrede sig for, thi i begge Tilfælde stræbe vi at
besvige vore Med-Levende for den virksomste Drive-Fjer til
mandig og ædel Daad, som er den smilende Udsigt til et pri
seligt Efter-Mæle, et med Æren udødeligt Navn! At øve » Dyden
for sin egen Skyld « er nemlig, som den Byzantinskeog hele
Verdens Historie lærer, det tommeste Munds-Veir under Solen,
saa om det end iM a anen eller paa en af de andre Planeter
skulde være en uudtømmelig Kilde til »store og gode Hand
linger*, nytter det dog slet ikke os, og hvad deChristne vist
nok med Rette kalde den ægte og mageløs kraftige Bevæg-
Grund til store Opoffrelser, ædel og utrættelig Virksomhed, kan
en Tids-Alder, som trøster sig med Død og Forglemmelse, dog
allermindst regne paa.
Alt dette er i Grunden saa klart, at Man i det Nittende
Aarhundrede virkelig har begyndt at være billig mod Fortidens
Lys, men med Middel-Alderen og Pave dom metfdøm
met], der ikke godt kan skilles ad, gaacr det aabenbar endnu
sædvanlig Protestanterne 1, som det indtil Kors-Togene
gik Spanier, Franskmænd og Italiener, med Romer-
Riget og Romer- Sproget, saa de staae for deres 2 Øine, som
noget forfærdelig Stort, de har løsrevet dem fra og kan dog
1 2. Udg. »os Protestanter» 2 2. Udg. »vore«. I det flg. ligeledes »vi« og >os«
for »de,« »dem« og »sig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
