Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
167
til meer, end i det Høieste at hidse Keiser-Kronen ned fra St.
Angelo, og lade tåge den som et Rov hvem der vilde, valgde
Henrik dog heller at lade sig en Anden paasætte af sin egen
Pave (1084), kiøbde Rom for de Penge, Keiser Alex sendte
ham til Krig med Robert Viskard, og gjorde Anstalt til at
storme St. Angelo, men blev forstyrret ved Rygtet om Ro
berts Ankomst, som han ikke fandt det raadeligt at oppebie*).
Efter Cassino-Krøniken maatte Robert stikke Ild paa
Rom, for at give Borgerne lidt at blæse paa, mens han rykkede
for St. Angelo og reddede Paven, og skiøndt Gal fred, der
sagtens var bedst underrettet, berigtiger det derhen, at det var
først nogle Dage efter, Robert, for at dæmpe en rasende Op
stand, lagde det Meste af Byen i Aske**), er det dog lige klart,
at han udrev den hellige Fader som en Brand af Ilden.
Landflygtig, og, som Alt hvad Normanner fik Fingre paa,
i god Forvaring, døde Gregor Aaret efter (1085), som det syn
des, overvundet, men dog i Grunden seierrig, thi han tilbage
kaldte ikke, men gientog Bansættelsen baade af Henrik og
Clemens; Man saae Mirakler skee ved hans Grav; Man satte
ham paa Helgen-Listen som en Martyr for Guds Rige, og
Riget gik giennem Aarhundreder i Arv hos hans » Geistlige «
Afkom.
Hildebrands Valg-Sprog var: forbandet være den, som
holder sit Sværd fra Blod; og skiøndt han i sine Breve altid
bemærker, at derved menes det «Geistlige S vær d«, der træn
ger ind til Mary og Been hos grove Syndere, saa er det dog klart,
baade at de blodige Udtryk klang bedst i hans Øre, og at han
heller end gierne saae det «Verdslige Sværd« fuldende hvad
det Geistlige begyndte, saa havde han havt det til sin Tjeneste,
vilde han ladt det drikke sine Fienders Blod, om mueligt, til
Verdens Ende. Vi maae derfor, paa Menneske-Slægtens Vegne,
være glade ved, at denne frygtelige Kæmpe hverken sad paa en
verdslig Throne, eller kom, som han ønskede, paa et Kors-
Tog til at staae i Spidsen for Christenhedens samlede
Styrke ; thi at han havde Mod paa det Hele : ikke mindre paa
England, Rusland og de Nordiske Riger, end paa Spa
nien, Frankrig og Tydskland, beviser hans Breve, og hans
Retfærdighed maa have været hvor stræng den vil, saa lærer
dog alle Tiders Erfaring, at hvenid^]rJ^ojaJianTJjeg^fftder-nred
*) Cassino-Krøniken 111. 48—49. 52. Bertholds Aarbog (hos Urstisius I.)
og Barons Aarbøger A. 1081—84.
**) Galfreds Sicilianske Krønike 111. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
