Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
200
havde i Kors-Hæren, hvor Landsen og dens Prophet gav
Provencalerne en saadan Overvægt, at Normannerne i
Længden umuelig kunde troe paa deres Ægthed, og dette
Nag var aabenbar den sande Kilde til den i sin Tid urimelige
Vantro, baade Peter og Landsen, skiøndt de gik igiennem
Ilden, saa übillig angrebes og undertrykdes af. Deres Ægt
hed maa nemlig, nåar Man vil være billig, kun sammenlig
nes med de Propheters og Helligdommes, der baade før og
siden giennem Middel-Alderen holdtes høit i Ære, og dem
overstraale de aabenbar saa himmelvidt, som det første Kors-
Tog overstraaler alle de Følgende, end sige da alle Smaa-
Feiderne mellem Middel-Alderens Fyrster, Grever og Baroner.
Peter Bartholomæus maae derfor staae for os som Kors-
Togets Calchas, thi det skulde vist nok Biskop Ædmer
været, men var ikke, og Spaamanden kunde dog fremfor
Alt i Antiochien umuelig undværes. Selv de Billigste af os
smile jo vel lidt fornemt ad den klodsede Prophet og den
haandgribelige Helligdom; men Efter-Slægten vil ogsaa smile
fornemt, nåar den skriver og læser vor Tids Historie, og ved
Sammenligningen gjøre den Bemærkning, at skiøndt vore
Sværmerier vare meget finere og maatte synes Aanden langt
værdigere, var der dog aabenbar langt mindre Liv og Kraft,
altsaa langt mere Vind og langt mindre Aand i dem end i Rai
mund s og Tankreds.
Det var paa Veien til Jerusalem, Peter Bartholomæus
spaaede sidste Gang, og havde den Fyldestgjørelse, at Staden
Marra virkelig, under det nye Løsen «hjelp Gud«, han havde
givet Kors-Dragerne, blev indtaget; men kort efter, under Be
leiringen af Åkras (ved Tripoli), var det, han paa den snevre
Sti (kun een Fod mellem to Baal) maatte giennemgaae Skiærs
llden, syv Alen lang, og blev af sine Tilbedere behandlet som
«en Reliqvie« det var baade fromt og fordeelagtigt at sønderrive.
Men uagtet ved hans Død en stor Anstøds-Steen var borttaget
mellem Pr oven cal er og Normanner, saa var der dog Nok
endda, og fremfor Alt var den Borg og de Taarne i Antio
chien, som Grev Raimund vedblev at holde besat, et varigt
Skillerum mellem ham og Boemund, der nu ganske afson
drede [fraskilte] sig*), drev Raimunds Folk ud af Byen, saa
snart han saae Leilighed, og var slet ikke med at indtage
Jerusalem.
*) Raimund Agil hos Bongars S. 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
