Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
201
Denne gamle Davids-Stad med »den hellige Grav« var
vel alt i et Aartusinde, siden Jerusalems Forstyrrelse, egen
lig kun til i Indbildningen og Amindelsen, men nåar
Disse er «Fornuft og alle Sandser« overlegne, som de fordum
naturlig var, da skiænke de ogsaa deres Skabninger en tilsva
rende Virk eli ghed, det er nemt at spotte, men farligt at
trodse. De Bog-Lærde skulde saa meget mindre lagt Vind
paa den Helvedes Konst at giennembore Balder med Mistel-
Teen, som deres eget Sværmeri, for de «Classiske* Steder
og Reliqvier (qvæ supersunt), er ganske af samme Art, som
Kors-Dragernes for de »Hellige«, men langt fra at kunne
saa godt taale Spot, daPenne-Feiderne unægtelig fordunk
les af Kors-Togene, og selv de største «Archæologiske
Værker« kan slet ikke maale sig med «Riget ved den hel
lige Grav«, hvor ringe saa Livs-Kraften og hvor mange end
Brøstene var. I Kirke-Historien gjør Man vel med Rette
den Bemærkning, at det var først i Konstantin den Stores
Tid, da Troen paa Christi aandelige Nærværelse døde, Man
begyndte at giøre Pillegrims-Reiser til den hellige Grav,
og at saavel Disse, som Reliqvie-Dyrkelsen, er saa langt fra at
være christelige, at de meget mere i Middel-Alderen staae
som Mahomedanske Etterligninger ; men i Stats-Histo
rien, saavelsom i hele det borgerlige Liv, maae vi tåge
Verden »somdener«, ikke som vi troe, den burde være, og
da er aabenbar Kiærligheden til Palæstina, som de Christ
nes Fæderne-Land, Længselen efter at knæle ved den hel
lige Grav, hvoraf det evige Livs Ha ab engang seierrig op
stod, og den dybe Ærbødighed for alle Mindes-Mærker fra
Christenhedens Gude-Alder og Helte-Tid, netop de herlige
Grund-Træk hos den ny Folke-Kreds, som opløftede Sjælen
over det Smaalige, aandelig bandt Hjerterne til den Gamle
Storhed og sammenknyttede dem i Følelsen af det høiere Fæl
lesskab, som ikke blot avlede Kors-Togene men Alt hvad der
ogsaa i Nyaars-Tiden er menneskelig Stort og Omfattende.
Biskop Ædmer var død i Antiochien kort efter Landse-
Slaget, og Kors-Dragerne var da i den Henseende som Faar
uden Hyrde, saa den Døde maatte gaae igien, blot for at faae
dem til at reise »Kors-Banneret« igien, som de reent havde
aflagt*), og skiøndt de umuelig kunde glemme, at Jerusalem
var Maalet, maatte der dog nye Aabenbaringer til at drive dem
*) Raimund Agil hos Bongars S. 170—71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
