Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
235
leve paa Feldt-Fod omsider at blive en Helt, han hjemsøgde nu
(1137) Syrien, til lige Skræk for Christne og Muselmænd,
med en utallig Hær, og leirede sig ved Antiochien. Boe
munds Søn og Navner havde alt for en Deel Aar siden, i sin
blomstrende Ungdom, sat Livet til, og Raimund afPoitou,
gift med hans Daatter Constance, saae ingen anden Udvei
end at falde til Føie, sværge Byzantineren Troskabs-Eed og
love ham Antiochien for Aleppo og nogle andre Stæder,
som dog først skulde fratages Musel-Mændene. Følgen heraf
var et Syrisk Feldt-Tog næste Sommer, der i Begyndelsen ind
jog Zenki saadan en Skræk, at Historie-Skriveren Kemaled
dins Olde-Fader maatte over Hals og Hoved fare til Bag
dad med Bøn om hurtig og klækkelig Undsætning; men før
Hjelpen kom, var dog Faren forsvundet ; thi nåar en By, som
Tilfældet var med Aleppo, vovede at giøre haardnakket Mod
stand, blev Kalo-Joannes snart saa vreed, at han gik til en
Anden, og saavel Fyrst Raimund som Grev Goslin denYngre
af Edessa havde meget mere Lyst til at spille i Brættet, end
atkiæmpe for Byzantineren, ja, de skal endog have spillet
under Dække med Zenki, saa Keiseren maatte reise hjem med
uforrettet Sag. Vel kom han nogle Aar efter (1142) igien, men
kun til en lille Forskrækkelse for Raimund og Goslin, hvis
Finter han godt havde mærket, og da Antiochien, skiøndt
under mange Komplimenter, lukkede sine Porte for ham, true
de han vel med at komme tredie Gang for ramme Alvor, men
hørde aldrig Giøgen meer; thi i Kilikien, hvor han havde op
slaaet sin Vinter-Leir, kom han paa Jagten af Van-Vare til at
saare sig med en forgiftet Piil og deraf døde han*).
Mod Byzantineren havde Spille-Fuglene Raimund og
Goslin gjort fælles Sag, men for Zenki lod de hver hytte sig,
om han kunde, og Goslin, som ikke fandt det morsomt at boe
i Edessa, lod ogsaa den skiøtte sig selv, saa det faldt Zenki
let at overrumple og indtage en Stad, der i henved halvtred
sindstyve Aar havde trodset de største Hære og mangen haard
nakket Beleiring. Saasnart Rygtet om Stadens Nød kom til
Jerusalem, gjorde vel Dronning Me li sende, som sin Søns
Foimynderske, Anstalt til Undsætning, men det var bagefter,
og skiøndt Grev Goslin siden engang (1146) stjal sig ind i
Byen, tjende det kun til at foraarsage et nyt Blodbad og Sta
*) Vilhelm Tyrier hos Bongars S. 849—50. 56—57. 64—65. 66. 69—74. 83-
-85. Nikitas om Johan Komnen K. 7—B. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
