Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
236
dens fuldkomne Ødelæggelse af Zenki s frygtelig Søn Nured
din*).
Denne Jobs-Post kom naturligviis snart og ad mange Veie til
Moder-Landet, men den «levende Røst«, som bragde den til
Frankrigog fandt tusindfold Gienlyd, var Biskop Gotfreds
fra Langres, hvis Jule-Præken (1145) om Edessa og den
hellige Grav gjorde saa stærkt et Indtryk paa Kong Ludvig
den Sy vende, der gierne med Sværdet vilde afsone sine mange
grove Synder, at han strax havde ladet sig korse, hvis ikke hans
Baroner havde sat sig imod det og paastaaet, at Man først
maatte høre hvad Oraklet, den hellige Bernhard fra Clair
va ux (i Champagne), sagde. Bernhard, som strax blev hen
tet, vilde imidlertid hverken sige fra eller til, før det Apos t o
liske Sæde, som hele Christenhedens store Orakel, var
raadspurgt, og først da Pave Eugen havde udstædt en almin
delig Opfordring til et nyt Kors-Tog, da traadte Bernhard
frem paa den store Forsamling ved Vezelai, en lille By i
Morvan (Nivernois), pyntede Kongen og Dronningen,
Grev Didrik af Flandern og endeel andre Stor-Mænd med
de stadselige Kors, Paven til den Ende havde sendt, og pegende
paa disse ophøiede Exempler, holdt han nu en fyrig Opmunt
rings-Tale til Efterligning, der i Frankrig neppe kunde for
feile sin Virkning**). Allerede her fandt da Bernhard saa
rivende en Afsætning paa sine Kors, at han tilsidst maatte give
sin Kappe til Priis, og da han derpaa selv reiste om i Landet 1
og anpriste sine Vare, som Synds-Forladelse og Salighed «for
Røver-Kiøb,« da lod al Verden sig korse. Snart fandt Man
imidlertid, det var en reen Sag, at kunde Tyrk e-Bl od aftvætte
alle Synder, da maatte Jø de- Bl od endnu være meget bedre
til det Brug, og at da Jød erne baade var i Nærheden og havde
mange uretfærdige Penge, burde Man vænne sig til paa dem at
slaae Christus-Fiender ihjel, og tåge den timelige Fordeel
deraf til et sikkert Pant paa den evige Løn. Denne Tanke-Gang
blev især levende ved Rhinen, hvor Man alt under Forbere
delsen til det «Store Kors-Tog« havde gjort det første Skridt og
opflammedes nu især af Munken Radulf til at krone Værket,
*) Vilhelm Tyrier hos Bongars S. 891—92. 898—900. Wilken om Kors-
Togene 11. 719—34.
**) Otto af Freysingen i Fredrik Rødskiægs Levnet I. 34—36. Wilken om
Kors-Togene 111. 33—54.
1 2. Udg. »reiste Landet rundt«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
