Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
262
heden nødtes til, hvad det gjaldt om, at holde Middel-Havet
ryddeligt og, saalænge mueligt, spille Mester paa Syriens og
Ægyptens Kyster, hvorfra Faren nu, da begge disse Lande
forenedes, øiensynlig truede.
Naar vi med disse Tanker følge Rikard hjem, da er vi langt
fra at ærgre os over alle de Hjul, Pave Innocens den Tredie
satte i Bevægelse for at frembringe ret et stort, almindeligt Kors-
Tog for den hellige Grav, men fristes snarere til at ærgre os lidt
over, at det kun lykkedes saa smaat. Det nytter imidlertid, som
Man daglig kan see paa gamle Kiæreste-Folk, aldrig at gaae i
Rette med Nogen om den Lunkenhed, der klæder saa stygt,
hvor Alt engang var Fyr og Flamme, thi trods den bedste Villie
har det dog ingen Art med de Kiær-Tegn, Man viser for Skams
Skyld, og at Man nu i Vester-Leden slet ikke brød sig om at
besidde den hellige Grav, nåar Man kun frit kunde besøge den,
blev netop soleklart, da Kors-Prækenen dreiede sig om «den
Skam« det var, at lade de Vantroe beholde Jerusalem; thi
paa det følgende Tog gjorde Man end ikke Mine til at befrie
den hellige Grav. Derimod indtog Man Konstantinopel og
Damiette i Ægypten, under den Forud-Sætning, at Resten
da vilde falde af sig selv, men dog i Grunden med Lyst til at
indtage Noget, der i sig selv var værdt at eie, hvordan det saa
end gik med den lille vandløse, ufrugtbare Jord-Plet, paa hvis
Besiddelse Prædikanterne vel, som det syndes, af gode Grunde,
satte umaadelig Priis, men hvis Værdi dog var en stor Hemme
lighed. De Eneste, der endnu med Prædikanterne sværmede for
J eru sale m, var de halvvoxne Franske og Tydske Dren
ge, der flokkedes i Tusind-Tal med Hyrde-Stav og Taske, og
haabede at Middel-Havet skulde aabne sig for dem, som det
Røde Hav for Israels Børn, og Jerusalems Mure falde som
Jerichos*), Noget, der kun skal nævnes i Verdens-Historien
til en lærerig Oplysning om, at nåar de halvvoxne Drenge
med Hurlumhei springe op og ruste sig til at udføre, hvad deres
Olde-Fædre sværmede, men deres Fædre blev ligegyldige for,
da kan Man være ligesaa rolig for Stort iden Retning, som
Musel-Mændene nu kunde være for store Kors-Tog, hvor høit
saa den hellige Fader end raabde: see, Børnene beskiæmmer os!
Dette være for Resten sagt uden al Fornærmelse mod Lo
thar fra Segni (i Kirke-Staten), en adelig Romerindes Søn, der
*) Ælfrik (Alberik) Munk hos Leibniz A. 1212. Wilken om Kors-Togene
VI. 71—83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
