Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
264
stor. Paa Kiætteriet ogFanatismen, som Albigenserne
beskyldtes for, kan vi her nemlig saameget mindre indlade os,
som deres Lands-Herre ei var deres Anklager men Beskytter,
og er det nu aldrig engang Rettens men altid Urettens Sværd , en
Lands-Herre blotter mod sine Undersaatter for Troes og Tan
kers Skyld, da er Uretten himmelraabende, nåar Høvdingen i
Aandens Rige ei blot opfordrer det verdslige Sværd til at
fuldende paa Kiætterne hvad det Geistlige har begyndt, men
prædiker Kors-Tog mod hele Landskaber som befengte med
Kiætteri; thi kun en hjerteløs Tyran slaaer ihjel paa Slump for
at ramme den Skyldige, og den Trøst «at Herren kiender Sine,«
som Hans Helligheds Legat (Abbed Arnold) skal have givet
Kors-Dragerne, der gjorde sig Samvittighed over at storme Be
zier es (1209) *), smager unægtelig langt meer af Svovl end af
Manna. Dette meer end forfløine Ord kan imidlertid gierne væ
re usagt, uden at det derfor ved Nedsablingen iLanguedoc
blev mindre klart, at Uskyldigheden heretter ei maatte søge sin
Beskytter i Paven, men iblandt hans Fiender, og dermed var
Pave-Thronen saaledes rystet i sin Grund-Vold, at de Støtter,
den fik i Tigger-Munkene, baade Gråa og Sorte, vel som et fryg
teligt Politi under Helligheds Maske kunde forsinke, men
umuelig afværge dens Fald. Dette synes Innocens selv at have
følt, men at sidde i Grunden afmægtig paa en glimrende Ver
dens-Throne er en fortvivlet Stilling, thi mens Man paa den ene
Side nødes til at blotte sin Svaghed, fristes Man paa den Anden
kun alt for meget til med Grusomhed at dække den, og saaledes
gik det nu Paven, da det Geistlige Sværd vel glimrede over
Kongers og Fyrsters Hoved, men tørnede af mod Riddernes
Hjelm og Spids-Borgernes Skjold.
Denne sørgelige Erfaring havde Innocens gjort og det for
hele Verdens Øine, før han i Fortvivlelse udøste sin Harme paa
Albigenserne; thi Venetianerne, med Frankrigs stolte
Ridder-Skare i sine Garn, havde ikke blot trodset den Pavelige
Ban-Straale, men havt den Triumph, al Hans Hellighed, for
at faae Deel i Byttet, velsignede dem for det, og gjorde derved
selv det «Geistlige Sværd* til Latter. Fra denne Side er det
da især det bag vendte Kors-Tog, hvormed det Trettende
Aarhundrede aabnedes, maa tildrage sig vor Opmærksomhed;
thi er Bedriften end ikke stor i sig selv, saa maatte den dog
giøre stor Opsigt, som Beviis paa, at enten var det «Geistlige
Sværd« en Død-Bider, levende Folk kunde lee ad, eller ogsaa
*) Schrøckhs Kirke-Historie XXIX. 626.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
