Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
281
Aarhundrede (1191—1291) var Grav-Rigets Hoved-Stad og i
alle Maader det Trettende Aarhundredes Magle-By eller Stor
stad. Vel har vi nok ingen Beskrivelse af denne By i sin Vel
magt uden af Tyd sker e, der aldrig selv har havt nogen Hoved-
Stad ved Havet og Alt hvad dermed følger, saa de kunde ikke
ligne den ved Andet end »Cøln am Rhein«, men des vissere har
den kun sig selv at takke for al den Pragt og Herlighed, den
skinner af i Tydske Bøger. Åkre eller Ptolomais er desuden
En af de faa Stæder, som aldrig kan ødelægges saa tit, den jo
reiser sig igien, saa vi kan godt forstaae, at mens den var Mid
del-Punkten for alle Kors-Farere og Pillegrimme, og Resident
sen for alle tre Ridder-Ordeners Stor-Mestere og næsten alle
Grav-Rigets Lehns-Mænd, maa det have været en stolt Stad,
hvor det gik stadseligt til fremfor noget andet Steds, selv Kon
stantinopel iberegnet, som vi maae huske var i det Tret
tende Aarhundrede, under Latinernes Aag, sin hele Glands
berøvet*). Hvor fornøieligt og tillige forbausende det imidler
tid maatte være især for en Tydske r at giennemvandre saa
dan en Stabel-Stad, med alle sine Skibe, Kirke-Taarne og Spir,
store deilige Paladser med klare Ruder og Blomster-Haver paa
de flade Tag, med Mure saa brede at to Vogne kunde magelig
mødes, og med Indbyggere og Giæster af alle Folk under Him
melen; saa kan Man dog ogsaa nok vide, at Åkre var ingen
lunde en Undtagelse fra Regelen: store Stæder, store Synder,
og at det maatte see gruelig forvirret ud i en Hoved-Stad, der
var deelt mellem mangfoldige strunke, balstyrige Herremænd
og rige, storagtige Kjøbmænd. For nærværende Tid førde vel
Kong Henrik paa Kypern ogsaa Titel af Grav-Riget, men vi
har forhen bemærket, at allerede Joh a n af Brienne var blot
en Konge-Skygge, og hans Efter-Mænd, snart Sicilianske
og snart Ky pr i ske Konger, var i Åkre ligedanne Skygger, der
kun gjorde Opsigt, nåar de modtog [voldtog] Kronen eller sloges
om den. Hvor nu Konge-Magten er en Skygge, bliver Kongens
Bedrift og Deeltagelse i Rigets Skæbne naturligviis derefter, og
nåar en Stad er splidagtig med sig selv, maa den jo falde, saa
under disse Omstændigheder bliver Åkres Fald meget forklar
ligt, hvor urimeligt det end ellers klinger, at en Ægyptisk
Sultan udenFlaade skulde indtage saa stærk en Fæstning,
med »al den ganske Christenhed« i Baghaanden. Åkre blev
*) Herman Korner hos Eccard 11. 941-46. Wilken om Kors-Togene VII.
737—41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
