Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
296
Heraf maae vi nødvendig slutte, at Christenhedens Stats-Be
givenheder egenlig alt fra det Trettende og især fra det Fjor
tende Aarhundredes Begyndelse har staaet i Modsætning
til Kirke-Riget, saa Man har stræbt at samle sine Kræfter om
en ganske anden Middel-Punkt og at udvikle dem i en anden
Retning, men de aabenbare Oprør, det Albigensiske i det
Trettende, det Lollardiske i det Fjortende og det Hussiti
ske i det Femtende Aarhundrede, er dog alle saa übetydelige,
at de kun som For-Spil til Revolutionen i det Sextende faae
verdenshistorisk Mærkværdighed. Løsrivelsen fra [Opløsningen
af] det æventyrlige Kirke-Rige hører da, ligesom Oprettelsen
deraf, statshistorisk til Middel-Alderens skjulte Ting, som
kun efterhaanden i Nyaars-Tiden komme for Lyset, medens
Rigets virkelige Tilværelse ved det Store Kors-Tog og gien
nem hele det Tolvte Aarhundrede er en Kiends-Gierning, der
beviser sig selv. Ved dette Aarhundredes Slutning maae vi da
giøre ligesom Kors-Dragerne: lade det hellige Land skiøtte
sig selv og see hvordan vi er vendt paa den hjemlige Skue-
Plads, Folke-Vandringen og Folke-Blandingen skabde. Uagtet
vi derfor af Nysgierrighed har giennemløbet det Trettende
Aarhundrede i Øster-Leden, indtil Sultanen af Babylon tog
Åkre og nødte os til enten at følge med ham til Tyrk i et eller
at vende Næsen hjem, saa var dog alle det Trettende Aarhun
dredes saakaldte Kors-Tog kun Roman-Streger, og vil vi rigtig
ind i Stats-Historien igien, maae vi gaae Krebs-Gang tilbage
til Åkre i Slutningen af det Tolvte Aarhundrede. I den
Christne Leir for Åkre finde vi nemlig for sidste Gang en
Samling, det store Kirke-Rige værdig, deels fordi Udfaldet slet
ikke svarede til Folkenes Forventning, og deels fordi de der
tydelig mærkede, atFranskmænd og Engelskmænd, Tyd
skere og Italienere var dog egenlig hver et Folk for dem
selv, som i Længden slet ikke kunde spændes, end sige da sam
mensmelte med hinanden. Med den Opdagelse og med den Be
skeed, at selv Richard Løv e-Hj erte enten ikke vil eller ikke
kan tåge Jerusalem og den hellige Grav fra Saladin, reiser
nu hver hjem til Sit, og vi kan neppe være tvivlraadige om,
hvem vi maae følge med, nåar vi vil see Noget, der er værdt at
tale om. Tydskerne har nemlig ikke giort Andet end Splid,
Pisanerne kan være brave nok, men Korn-Pugeriet under
Kors-Banneret, mens Hungersnøden rasede i Leiren, betager os
dog Lysten til at fare med dem, og de Modigste saavel af dem
somafFransk-Mændene holde desuden Trop med Richard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
