Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
297
saa han er aabenbar Hoved-Manden og borger os for, der er
mest at see, hvor han kom fra. Vel høre vi baade i Østen og
Vesten meget tale om Hohenstauferne, som de største Helte
for Øieblikket, men deres Spor i det hellige Land giør os dog
slet ikke gridske paa deres nærmere Bekiendskab, og den af
dem, vi underveis med Richard støde paa, er vi nødt til at
korse os for. Paa Lykke og Fromme maae vi da lande med
Richard ved Sandwich (1194) og lade Tiden vise, hvad der
er paa Færde og hvordan vi slippe skikkelig fra Øen, over til
Fast-Landet, hvor vi nok kan vide, Slaget skal staae.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd.
Det var egenlig først en halvsnees Aar før det store Kors-Tog
(1087), da Villum Erobrer døde, vi forlod England, for at
følge den anden Normanniske Erobrer Robert Viskard
til sin Grav (1184), og derpaa, ligesom deres drabelige Sønner,
Robert og Boemund, giøre Franskmændene Gotfred og
Raimund Selskab til den hellige Grav, saa nåar den er tå
get og tabt igien, maatte vi i alle Tilfælde tye tilbage til Fran
ker og Normanner og see til at finde en Traad, der førde
videre. For at det imidlertid ei skulde skee alt for hovedkulds,
førde Skæbnen Træ-Brødrene Richard Løve-Hjerte og Phi
lip Stærblind, eller, som hans Lov-Taler har omdøbt ham,
Philip Augu st , til os ved Åkre, hvor det daad fulde Kors-Tog,
ligesom Iliaden, endtes med glimrende Ridder-Spil. Naar vi
nu vende tilbage med dem, kan det vel ved første Øiekast sy
nes, som vi maatte begynde med de Franske Kongers og
Ridderes Bedrifter i Hjemmet, da det unægtelig var blandt
dem Kors-Toget fødtes og fandt meest Deeltagelse, men nåar
vi opdage, at i Hj emmet har de ingen Historie, da forby
der det sig selv, og da slaaer det os, at før Normannerne
kom, havde de heller ingen, saa Normannerne har rimelig
viis tåget den med dem til England. Gaae vi nu over Kana
len, da stadfester Formodningen sig ogsaa ganske rigtig, thi
der giver Villum af Malmsbury, Roger af Howden og
andre Flere os god Beskeed baade om England og dets For
hold til Frankrig, saa Fransk-Mændene maae tilskrive sig
det selv, at vi baade betragte deres Forhold til Normandiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
