Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
305
paa Snowdon og nappes med Naboerne, det er endnu en
Hemmelighed, hvorom Engelsk-Mænd og Vælsk-Mænd
slet ikke kan enes, men de Første har dog aabenbar Ret i, at
»Stort« kan det neppe have været, da det gaacr med alle store
Ting paa Jorden, ligesom med Staden paa Bierget, »der kan
ikke skjulesU Haandhævelsen af Frihed og Moders-
Maal ved Siden ad saa vældige, glubske og nærgaaende Folk som
Angel-Sachser og Normanner, er imidlertid ogsaa en Kiends-
Gierning, som Man ei maa forlange, Vælsk-Mændene
skal finde lille, og det kan nok være, de Vælske Barder har
større Fortjeneste afModers-Maalets Opstandelse [Opvæk
kelse] i England, end der endnu lader sig bevise. Galfred
fra Monmouth er vist nok ilde berygtet for sin Brittiske
Historie, med alle dens Æventyr om Kong Arthur og Tu
sind-Konstneren Merl in, men den beviser ligefuldt, at der var
Barder til før hans Tid (det Tolvte Aarhundrede), og saavel
paa ham som paa hans Lands-Mand Sylvester Gir a Id, der har
beskrevet Wales, seer man tydelig, at de studerede Vælsk
mænd kom Old-Tiden levende ihu, mens deres Naboer glemde
den, saa de har sikkert bidraget til at vække Engelsk-Mæn
dene, der i denne Henseende altid har trængt til Sporen. Naar
Kymrerne derimod beskylde Edvard for, at han lod alle de
res Barder nedsable og gjorde dermed Ende paa Sangen, da
giør de ham sikkert Uret, thi deels vilde det være lettere at ud
rydde Fuglene under Himmelen end at giøre et poetisk Folk til
det Modsatte, og deels var Barderne udentvivl uddøde, før
Edvard blev født. Baade skal nemlig den saakaldte »Sorte-
Bog«, som indslutter Kymrernes poetiske Herlighed, klarlig
være fra det Tolvte Aarhundrede, og tillige omtaler Gira Id
fra samme Aarhundrede den berømte Fabel-Digter Bled
herk som allerede død og borte*), medens Historien lærer
os, at hvor det gaacr naturligt til, kommer Fabelen først nåar
Æ ventyret er ude.
Fra Henrik Lyngstilks Tid, som huserede slemt i Wales,
faldt Fyrsterne der sædvanlig til Føie, nåar Kongerne satte dem
Kniven paa Struben, men det vårede aldrig længer end til Ulyk
ken var ovre, og i den urolige Tid under HenrikJohnsen
var især Fyrsten afNord-Wales, eller som han sædvanlig
kaldtes »Herren paa Snowdon o: Sne-Hætten« blevet vant til
*) Girald hos Camden S. 891. Humes Engelske Historie 11. 247. Lingards
11. 403. Conybears Oplysninger (illustrations) om Angel- Sachsisk Poesi S.
LXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
