Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
306
at raade sig selv. Havde Edvard imidlertid været nøiet med
ordenlig Lehns-Høihed, vilde det i hans Dage neppe kommet
til det Yderste, thi Herren paa Snowdon, Levelin, følde sin
Afmagt, bukkede strax for sin Overmand (1277), og afstod ham
ganske Flint og Denbigh Shire, men da her nu, med En
gelsk Lov og Dom, førdes Krig mod alle Vælske Sæder og
Skikke, blev Indbyggerne naturligviis fortvivlede, giorde Op
stand og fandt Medlidenhed hos alle deres Lands-Mænd, saa
Kampen blev haardnakket (1282 og 83) og Udfaldet tvivlsomt.
Engang sendte derfor Edvard Ærke-Bispen af Canterbury
op til Snowdon for at underhandle, og lod imidlertid en Trop
snige sig over fra Angle sea for at overrumple Levelin, men
det kostede meget engelsk Blod, og først da Levelin ved et
særdeles Lykke-Træf fik sit Bane-Saar, kom Edvard til at
spille Mester. Da saa Leve lins Broder David, ved Forræderi,
faldt i Seier-Herrens Hænder, lod han ikke blot hans Hoved
hugge af og sætte paa Stage ved Siden af Levelins, men Krop
pen blev firkløvet, for at Winchester og York, Bristol og
Northampton kunde hver faae sin Part, og saa reves de to
Første endda om den høire Skulder, til Winchester endelig
vandt Seier*).
Saaledes uddøde da Herrerne paa Snowdon med Levelin,
Griffins Søn, der i tolvte Ledd nedstammede fra R ode rik den
Store, som eiede hele Landet, og nåar Kronikerne tilføie, at saa
ledes blev Kymrernes Ære, med alle deres Helligdomme og
Kong Arthurs Krone, Engelsk-Mændene til Deel, da faaer
Man vel for denne Gang slaae en Streg over Æren, og bede dem
nøies med Fordelen, skiøndt det er ganske rigtigt, hvad Ma
thæusafWestminster anmærker, at Man heri klarlig spo
rer »Guds Forsyn «, der fandt for godt, at de vilde Kræfter
skulde femmes og den Engelske Thron-Følger være den eneste
»Prinds af Wales «! Herom overbevises vi nemlig ei blot ved
den lange Række af Vælske Oprør, under Rese og Conan,
Morgan og Madok, i Edvards Dage, men især derved, at
endnu et Aarhundrede senere behøvede Herremanden O w e n
Glendour, rasende over Rettens Fornægtelse, blot at reise
Opstands-Banneret, for at se alle Vælsk-Mænd, selv fra Lon
don og Oxford, strømme til sig og derved sættes istand til at
trodse, saa den drabelige Henrik den Fem te vidste tilsidst
ikke bedre Raad end at lade, som han ikke vidste, Owen kald
*) Aarbøgerne hos Gale 11. 110—11. 234—38. Mathæus af Westminster
A. 1282—83. Lingards Engelske Historie 11. 73. 228. 295. 395—402.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
