Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
308
at annamme [slaae Klo i] Riget, under det Paaskud, at de S k o t
ske Konger fra Arilds-Tid havde erkiendt de Engelske for
deres Lehns-Herrer, og vi behøve saameget mindre at ind
ade os i Trætten om denne dunkle Sags Rigtighed, som det er
klart, at hverken vilde Ed vard udfægte sin Sag for Retten, ikke
heller vilde han nøies med saamegen eller saaliden Hylding
som Skotte-Kongen havde ydet sin Nabo i den Tid, Man kien
der Noget til: fra den første Dunkan til den sidste Alexan
der. Det skal imidlertid ikke nægtes, at Alexander, ved at
reise til London og hylde Edvard og modtage 175 Pund for
Kost og Tæring, spillede en meget underordnet Rolle, om han
endogsaa udlrykkelig erklærede, at Hyldingen ei skulde giælde
det Skotske Rige, men kun de Grevskaber i England, han
gjorde Fordring paa og ventede engang at faae*). Ikke heller
kan det undgaae vor Opmærksomhed, at hvis Skotterne ikke
betragtede Edvard som deres Lehns-Herre, da lukkede de selv
Ulven ind i Faare- Stien, ved at vælge den stridbare og herske
syge Nabo-Konge til Vold gifts -Mand mellem Beilerne til en
Brud, han selv havde Øie paa.
Egenlig var det den saakaldte »Norske Pige«, der skulde
arvet den Skotske Krone, thi efter en aaben Feide af tre fire
hundrede Aar, som sluttede med det Tog, hvorpaa Håkon den
Gamle satte Livet til (1260), var Kong Erik Præste-Hader
i Norge til godt Forligelse-Maal blevet gift med en Skotsk
Prindsesse, hvis lille Daatter Margrete nu kaldtestil Thronen
men døde paa Overfarten (1290) og gjorde derved en Streg i
Edvards Regning, som havde klappet et Giftermaal sammen
med hende og sin ældste Søn. Da han imidlertid fik Lov til at
dømme mellem de tretten Beilere, der nu meldte sig til Kronen
erklærede han sig for en John Bali 01, men satte ham paa
samme Fod som sine Engelske Jarler, frådømde ham Kronen
igjen, da han mukkede, og tilkiendte sig selv det Skotske Ri
ge, som et hjemfaldent Lehn**).
See, det Sidste, som var Hoved-Sagen, paastod Edvard al
drig, havde været Skik fra Arilds-Tid, men grundede det kun
som Mathæus af Westminster udtrykkelig siger, paa Spydslage-
Retten (lege belli), hvorved han unægtelig selv tilkiendte Skot
terne samme Ret, skiøndt han fandt det ugudeligt af dem, at
de, selv efter store Nederlag, blev ved at pukke paa den***)’.
*ll JiT6S EnBelske Historien 254-60. Lingards 11. 394. 408-10
24Q } £ æUfiS7afTWeSt^inTS;e!;^ 129°-92- 1295- Humes Engelske Historie 11.
249—53. 59—67. Lingards 11. 405—6. 410—19.
***) Mathæus af Westminster A. 1296-1305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
