Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
307
tes Herre paa Snowdon*). At en anden Vælsk Herremand,
Owen Tudor, vovede sin Hals ved at ægte samme H enriks
Enke-Dronning, og blev derved Stam-Fader til Englands
strængeste Herrer og største Ty ran, er ogsaa mærkværdigt,
deels som et Tegn paa Kymrernes Anlæg og deels som et
Glimt af Gjengjældelsens Ret.
Vi maae nu, ligesom Edvard, vende os til Skotland, og
hvad enten han, som Skotterne skylde ham for, har ødelagt
Rigets gamle Historie eller ikke, maae vi dog ogsaa efterligne
ham deri, ikke at bryde os om den, men kun passe paa V all as
og Bru us 1, hvis Virkelighed vi imidlertid er langt fra at finde
saa übeleilig som han. Vi, som kun med Øinene vil indtage
Landet, finde det nemlig vakkert af vore Frænder op imod de
Grampianske Bjerge, at de, ligesaavel som Angel-Sachserne,
vaagnede i det Trettende Aarhundrede og lod sig ligesaalidt
træde paa Nakken af deres sydlige Naboer, som tåges ved Næ
sen af deres Gali ske Formyndere, og hvad vi har imod dem
er da kun, at de var værst mod dem selv, saa deres Opstandelse
(ligesom Walther Skots 2 Muse) fødte mange smukke Roma
ner men kun en daarlig Historie.
Dog, uagtet vi endnu mindre kan befatte os med den Phara
oniske Prindsesse Skota i Norden, end med den Classiske
Mester Brutus i Syden, og maae lade alle baade lærde og
læge Trætter om Kaledonier, Pikter og Skoter skiøtte dem
selv, saa maa vi dog bemærke, at der fra Arilds-Tid var og er
endnu to Slags Folk i Skotland saavelsom i England, saa
kun de i Syd-Ost ligner Angel-Sachserne, medens de i
Nord-Vest klarlig har Sprog og Herkomst tilfelles med Ir
isen derne. Disse Bjerg-Skotter havde aabenbar, i det Mind
ste hvad Aand og Kundskab angaaer, Overhaand lige til i det
Trettende Aarhundrede, da deres Præste-Kaste, Kuldeerne,
forsvinder, Nordiske Navne komme til Ære og det første be
kiendte Vers lyder i Lavlændernes Sprog, thi det er Klage
sangen over Alexander den Tredie, med hvem Mands-Li
nien uddøde af den Konge-Slægt, der i halvtrediehundrede
Aar, eller fra Knud den Stores Dage, havde regieret i Skot
land. Ved denne Kong Alexanders Død (1286) var det, der
blev Trætte om Thron-Følgen, som Edvard betjende sig af til
*) Mathæus af Westminster A. 1287. 92. 94. Lingards Engelske Historie 111.
301—4.
1 2. Udg. sWallace og Bruce.» 2 2. Udg. «Scotts*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
