Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
310
res naturlige Ansigt fra Skilderierne paa fri Haand*). Hvad vi
derimod veed, er at skiøndt John Barbour fra Aberdeen
skrev en stor Riim-Krønike om Robert Bruus, i hans
Daatter-Søn Robert Stuarts Tid, som ret egenlig blev Skotter
nes Helte-Bog**), saa var det dog langt fra at Folke-Stem
men paa Moders-Maalet gjorde sig saaledes giældende som i
England, og Skotland har i de tre følgende Aarhundreder kun
en Lidelses-Historie. Forbindelsen med England var da vist
nok ønskelig, men Edvard havde saa aldeles forregnet sig, at
det blev ingen Plantagenet men tvertimod en Stuart, paa
hvis Hoved Kronerne mødtes.
Der fulgde i England tre Ed varder efter hinanden og
under den Sidste (1327—77) var det, den saakaldte Hundred
aars-Krig (1346—1453) udbrød mellem England og Frank
rig og tiltrak sig hele Evropas Opmærksomhed, men for at
møde Edvard den Tredie og Henrik den Femte paa deres
Helte-Bane, maae vi begive os til Frankrig, da de ingenlunde
satte deres Ære i at være Engelske men i at kaldes Franske
Konger og glimre sydenfor Kanalen.
Ludvig den Hellige, en Sønne-Søn af Philip August,
og Ph i 1 i p den Smukke, en Sønne-Søn af ham igien, var Hen
rik den Tredies og Edvard den Førstes Samtidige, og ei
mindre mærkværdige i Verdens-Historien, da Frankrig
under dem, ligesom England under Hine, vandt sin velbeha
gelige Skikkelse, hvorunder det i sex Aarhundreder har spillet
en af Hoved-Rollerne og omsider fordunklet alle sine Medbei
lere til Mængdens Bifald paa den store Skue-Plads. Hvorledes
en saadan Hoved-Magt opkom og i en Hundredaars-Kamp paa
Liv og Død forsvarede sin Selvstændighed, maae vi da nødven
dig tåge os Stunder til at betragte, skiøndt der er ikke meget
Overdrevent i Rigets nyeste Historie-Skrivers Jammer Klage,
nåar han siger: Philip den Smukke var, efter Slægt-Registerne,
den fem og fyr r ety vende Franske Konge, og vi finde For
skiel Nok baade paa Evner og Tilbøieligheder, men giennem
otte Aarhundreder hverken hos Kongerne eller Folket hvad
Hjertet kan deeltage i, og vi har endnu en lang Vei at tilbage
lægge, uden at skulle sige, vi dandse paa Roser***).
*) Humes Engelske Historie 11. 309—29. 348—53. Lingards 11. 429—35.
443—49. 77—84. 501—6.
**) Robert Bruce i tyve Sange, efter mange Optryk for Folket, udgivet
for de Lærde af Pinkerton 1790.
***) Sismondis Franske Historie IX. 4—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
