Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
I Midten af det Trettende Aarhundrede, denne store Vende
punkt i Middel-Alderen s Historie ligefra Hekla til Ætna,
kunde det ikke falde Ludvig den Hellige (1226—70) vanske
ligt at sætte Skik paa det ny Franke-Rige, og da han baade
uden al Sammenligning var den Bedste mellem Carl den Sto
re og Henrik den Fjerde, og blev i femhundrede Aar god
villig dyrket som Landets Skyts-Helgen, kan vi ikke tvivle om,
at hans Stats-Konst jo baade var folkelig og var den bedste, der
paa Tid og Sted lod sig med Held anvende. Thronens Glands
og Kirkens Lov-Tale, med Skin af den strænge Ret og
Retfærdighed, maae vi altsaa troe, har i Franskmændenes Øine
været det » a Imindeli g e B e d s t e« , thi derpaa stilede alle Kong
Ludvigs Foretagender og understøttedes paa det Kraftigste af
de Latinske Jurister, som i hans Dage med glimrende Bi
fald satte »Romer-Retten« i Kraft*). Den Franske Konge
blev imidlertid herved de gamle Romerske Keiseres udtrykte
Billede, og nåar Fyrster over andre end Slaviske eller Ro
manske Folk tog ham til Mønster, kom de derved naturligviis
i Modsætning til Alt hvad der i deres Riger var fribaarent og
folkeligt, og ramde da ingenlunde der det almindelige Bed
ste. Desuagtet blev det Franske Væsen i Tidens Løb ei blot
etterlignet men lovsunget i alle Lande, og det med en vis Nød
vendighed, fordi ligesom den sidste virkelige Greve af Proven
ce, Raimund Berengar, havde fire Døttre, der alle bleve Dron
ninger (i Fr ankr igogNeapel, England og Tydskland**),
saaledes blev den Provenca lske Dannelse og Smag og
saa den herskende lige til Reformationen, og afløstes derpaa af
den Parisiske, hvis Herredømme, Man veed, var ikke mindre
fransk men anderledes vist og varigt end Napoleons.
Giør dig elsket af dit Folk, thi jeg saae heller, der kom en
Skotte eller en anden Udlænding, som regierede godt og folke
lig, end at du skulde regiere slet og skammelig***), det var
Ludvig den Helliges Ord til sin ældste Søn, som døde før
han, og skiøndt vi, ved at betragte hans Ætmænds Færd, fristes
til at tænke, han glemde at sige det til den, der overlevede ham,
saa var dog alle de Franske Historie-Skrivere giennem fem Aar
hundreder saa inderlig vel fornøiede med den Hellige Ludvigs
Børn og saa stolte af dem, at Frankrig i det Hele maa have
fundet dem elskværdige. At nu ogsaa selv Philip den Smukke
*) Sismondis Franske Historie VIII. 61—117.
**) Sammest. VII. 134. 38. 287. 334.
***) Sammest. VIII. 43. Joinville i Indledningen.
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
