Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
320
vel for at beruse sig i Vaaben-Gny og Seier-Skrig*). Han fik og
saa fuldtop af begge Dele, da han efter Land-Gangen i Nor
mandiet og Indtagelsen af Harfleur (1415), med en lille
Magt traadte i Vovehals-Sporet fra Edyards Dage; thi vel
havde Franskmændene lige siden Slaget ved Poitiers om
hyggelig undgaaet Sammen-Stød i aaben Mark, men deels havde
Carl den Gale afløst Carl den Kloge, og deels syndes Leiligheden
til at oprette de Franske Vaabens Ære saa indbydende, at selv
de klogeste Høvdinger vist vilde grebet den, men naturligviis
baaret sig meget klogere ad end de Franske Prindser, som meen
de at Folke-Mængde og Fremfusenhed var Seiren vis. De fik
imidlertid Andet at vide ved Azincourt (ei langt fra Cressy),
hvor alle de Franske Høvdinger faldt, uden at Man engang veed,
hvad de Fleste gjorde, og Hæren efter et rædsomt Nederlag al
deles opløstes. For Resten var det kun i en Tid, da det Glim
rende fordunkler det Grundige, at Slaget ved Azincourt kunde
vinde og beholde sin store Navnkundighed, thi Seieren blev end
nu mindre benyttet end de ved Cressy og Poitiers, undtagen
til Stads i London, hvor alle Franske Ridderes Over-Mand
naturligviis blev baaret paa Hænderne og løftet til Skyerne **),
Vel rykkede Henrik i Marken paa Ny, men kun for at sætte
Penge og Kræfter til paa Beleiringer i Normandiet, saa hans
Franske Tog vilde staae for os som el blot Lapseri, hvis de ikke
ved et nyt Niddings-Værk i det Franske Konge-Huus havde faaet
Skin af en stor Erobring.
Carl den Sjettes yngste og nu eneste Søn, siden bekiendt
under Navn af Carl den Syvende, var nemlig faldet i Hæn
derne paa det Orleanske Parti, som førde Navn efter sin dyg
tigste Krigs-Mand Grev Bernhard den Syvende af Armag
nac (i Gascogne), medens Dronningen, Isabelle af Baier n,
mishandlet af Armagnac, havde tåget sin Tilflugt til Hertug
Johan af Burgund. Dauphinen og hans Raadgivere lod nu,
som denne Splid, der beskæmmede Konge-Huset og lammede
Rigets Kraft, gik dem til Hjerte, forsonede sig høitidelig med
Hertugen og myrdede ham saa under Venskabs Maske (1419),
hvorpaa hans Søn, Philip den Gode, og Dronning Isabelle
sluttede Fred med Henrik den Femte (1420), under de Vil
*) Lingard 111. 313. 33—34.
**) Walsingham hos Camden S. 390—93. Monstrelets Krønike I. 218-27.
Sismondi XII. 479—90. Lingard 111. 343-56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
